Obamas ønske om, at homoseksuelle skal kunne gifte sig, har skabt begejstring i kredse, hvor man ikke havde ventet det. SASS SKABTE URO PÅ BAGERSTE RÆKKE Mulige grunde til, at Helle Thorning-Schmidt har givet Henrik Sass Larsen en ny chance: - Nogle af Sass’ venner i Køge har gjort statsministeren opmærksom på, at det kunne være farligt for hendes helbred, hvis han ikke snart fik en toppost i partiet. - Henrik Sass skabte for megen uro på de bagerste rækker i folketingsgruppen. Helle Thorning-Schmidt mente, at det ville være lettere at holde øje med ham, hvis han blev flyttet op foran. - Helle Thorning-Schmidt er typen, der tænder på mystiske mænd, som ikke kan sikkerhedsgodkendes af PET. - Henrik Sass er god til at komme i pressen. For eksempel var han et af regeringspartiernes mest omtalte medlemmer umiddelbart efter valget. LYNINTERVIEWPer Clausen, hvordan kan det være, at Enhedslisten ikke har indvandrere med i hovedbestyrelsen? »Vi har prøvet det, men de ville ikke acceptere Marx og Engels som de eneste sande profeter«. I ØVRIGT MENER JEG at det er en god idé, at klimaminister Martin Lidegaard nu vil hjælpe de fattige lande med at få elektricitet. For det nytter jo ikke noget, at hjælpeorganisationerne donerer brød til dem, hvis de ikke kan bruge deres brødrister. Ib Konrad Jensen, HorsensFJEL & MNAGLERHvæsernes redaktør skriger: I går kunne man læse i aivsen, at rettelser i fremtiden skal bringes på forsiden, hvis Pressenævnet kræver det. Må jeg i al stilfældighed minde om, at ATS altid har fulgt denne praksis. Jeg kunne ikke drømme om at rette fjel andre steder end på forsiden af ATS. Også hvad angår strafudmålingen for de journalister, der gebår fjelene, er ATS pionér. Hvor andre medier klapper misdæderne på hovedet og siger »Det må du helst ikke gøre en anden gang«, er ATS anderledes håndfast med straffe, der i yderste konsekvens kan koste de pågældendes førlighed eller liv. Sådan er det, hvis man vil være et troværdigt medie. Vi kebagler. FACEBOOK
ATS er Politikens daglige satirespalte.





























