Vor litteraturquiz

Lyt til artiklen

Hvad er titlen på ugens mest solgte bog? Se svaret nederst i organetHELLE SKRIVER Wuhuu! Så er Sass tilbage! Der er jo ingen grund til at blive ved med at straffe manden for en dumhed, han begik helt tilbage i 2011. Henrik er et helt andet menneske i dag, og han har i øvrigt lovet at holde sig langt væk fra Suzuki-Torben, Tommy Kamp, Dennis Kristensen og andre suspekte personer, som kun er ude på at ødelægge alting for os. Vi har også hårdt brug for Henrik til at sætte en skræk i livet på vores modstandere. Her tænker jeg naturligvis især på medlemmerne af den suicidaldemokratiske folketingsgruppe. Med Henrik Sass som gruppeformand vil de nok tænke sig om en ekstra gang, før de går på tv og kræver, at regeringen skal føre suicidaldemokratisk politik, som vi overhovedet ikke har råd til! Henriks udnævnelse til gruppeformand betød, at jeg måtte finde noget andet til Mogens Jensen. Han vil snarest blive valgt til en af de to næstformandsposter i partiet, og derudover skal Mogens fungere som Poul Nyrups dobbeltgænger, når Poul har to arrangementer, der ligger så tæt op ad hinanden, at han ikke kan nå dem begge. Endelig har jeg besluttet at lade Frankenstein Jensen Junior blive valgt som den anden næstformand. I sit nuværende job som Aalborgmester i København har Frankenstein demonstreret, at han især har et godt greb om de kvindelige vælgere. Ja, flere af dem har ligefrem haft svært ved at vriste sig fri, når han først havde fået fat i dem, og det er lige præcis den form for vedholdenhed, vi har brug for i vores nuværende situation. Alt i alt står vi godt rustet til forårets forhalinger, hvor det først og fremmest gælder om at få sat skatten ned, så hårdt arbejdende danskere, der smører madpakker hver dag, kan få smør på brødet. Det skal helst være en bred aftale, men hvis Venstre ikke vil være med, er det deres egen sag. Om nødvendigt er vi parat til at gennemføre den tidligere regerings politik sammen med Enhedslisten. Det vil nok kræve en del overtalelse, og Enhedslistens pris kan godt blive høj. Men nu må vi se, om deres hovedbestyrelse kan sige nej, når vi tilbyder momsfritagelse for næsepiercinger og en kvoteordning, så det bliver et lovkrav, at Frank Aaen skal være medlem af mindst 40 procent af landets aktieselskabsbestyrelser! SVAR PÅ LITTERATURQUIZ Facebook.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her