VOR POLITISKE QUIZ Hvad hedder den politiske fløj, som Johanne Schmidt-Nielsen befinder sig i? Se svaret nederst i Organet?PET-agenten, der afslørede X’s (Sass Larsens) rockerforbindelser. Af hensyn til sit videre arbejde ønsker han ikke at blive genkendt og er derfor på billedet iført falsk overskæg og handsker. Foto: Jakob Scharf.DOKUMENTATION: PET’S CENSUREREDE NOTAT OM SASS Efter at have fået mistanke om, at X (Sass Larsen) omgikkes personer fra rockermiljøet i Køge, blev der straks iværksat overvågning og aflytning af de involveredes telefoner. Det gik hurtigt op for os, at der var gang i noget, idet Y (Sass’ ven Tommy Kamp) sendte X (Sass Larsen) en sms med beskeden: »Skal vi mødes på Z’s (Hugo’s) Vinkælder og kvæle en Carl’s Special?«. Carl’s Special var tilsyneladende kodeordet for en person i kredsen, som skulle gøres tavs. Denne mistanke blev senere forstærket, da vores agent mødte op på Z’s (Hugo’s) Vinkælder, hvor en af Køges kendte rockere ST (Suzuki-Torben) også var mødt op. Netop ST (Suzuki-Torben) var kendt for at true folk til at holde kæft. På et tidspunkt gik ST (Suzuki-Torben) og X (Sass Larsen) på toilettet samtidig. Her overhørte vores agent følgende samtale: ST (Suzuki-Torben): »Hva’ så?«. X (Sass Larsen): »Ja, hva’ så?«. ST (Suzuki-Torben): »Sker der noget?«. X (Sass Larsen): »Ja da«. ST (Suzuki-Torben): »Godt så«. Herefter sagde de ikke mere til hinanden, og vor mand kunne ikke se, om de efterfølgende tissede over kors som et tegn på deres tætte rockerrelationer. Såvel sms’erne som selve mødet på Z’s (Hugo’s) Vinkælder viser imidlertid, at X (Sass Larsen) er ude i noget snavs, og vi må derfor på det kraftigste henstille, at han ikke bliver landets finansminister. BYTTEREGISTER Haves: Møgfald Ønskes: Mögerfald Henv. SF i AalborgBOGNYT Succesforfatteren bag romanen ’Den lukkede bog’, Jette A. Kaarsbøl, meddeler, at en ny roman er på vej. »Den hedder ’Den lukkede boghandel’ og skulle meget snart være på hylderne i Netto, Fakta, Føtex, Kvickly og Bilka«, siger hun. SVAR PÅ POLITISK QUIZ Det røde felt.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























