Snart dages det brødre, det lysner i øst til arbejdet fremad i kor! Johanne, Frank Aaen, I giver os lyst. Vi følger trygt i jeres spor. Og revolutionen, den kommer nok snart Kæmp med - så' du en kammerat! Vi nedlægger banker, vi nedlægger alt, som kapitalisterne har. De får hverken råd til et æg eller salt. Får ej udbetalt honorar. Det tilhører arbejderklassen, fordi det si'r vores ideologi. Hos Gallup og Vilstrup, dér stormer vi frem, og det skulle gerne bli' ved. Men hvis vi skal få sejren til at gå hjem, Skal vi ta' hinanden i ed: Fortæl ej befolkningen alt det vi vil - så sætter vi magten på spil. AVIS: DMI LEVERER DÅRLIGT VEJR Ifølge en svensk avis laver den danske vejrtjeneste DMI de mest upræcise vejrudsigter i Norden. »Vi ved ikke hvorfor, men vi arbejder på højtryk og forventer en opklaring sidst på ugen muligvis endnu senere. Vi må dog understrege, at der her er tale om en foreløbig prognose, og vi kan derfor ikke afvise, at opklaringen helt udebliver, og at vi i stedet bliver udsat for spredte byger af kritik«, siger en meteoroklog, der ikke ønsker sit navn frem, da han frygter at bliver udsat for en læserstorm. SIDSTE: POLITIKER KRÆVER REDEGØRELSE Simon Emil Ammtizbøll Liberablende Alliance ønsker nu en redegørelse om statens milliardudgifter til konsulentfirmaer. »Det er for ringe, at staten bruger så store beløb uden at have et overblik over, hvad pengene er gået til. Derfor må vi nu have uvildige folk udefra til at kigge nærmere på sagen«, siger Simon Emil Ammitzbøll. LJEF & RANGLEMHvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev forleden, at Tyskland og Frankrig har indført et forbud imod omskæringer. Der skulle naturligvis have stået forhud. Vi klebager.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























