OL-NYT

Lyt til artiklen

Den Internationale Olympiske Korruption oplyser, at dopingkontrollen ved OL i London er midlertidigt indstillet, så man kan være sikker på at have deltagere nok til morgendagens indmarch på det olympiske stadion. Karl Halvtag – lettet over ny statistik.BODEGAGÆSTER HAR FÅET UVENTET KONKURRENCEKarl Halvtag, talsmand for stamkunderne på bodega Den Gule Negl: Nu er der så nogle kloge hoveder, der har fundet ud af, at danskernes alkoholforbrug er stigende på grund af den såkaldte feinschmeckerkultur. Så er det da for en gangs skyld ikke os på Neglen, der skal have skylden! Vi kunne nemlig ikke finde på at drikke noget fra de dér mikromakrobryggerier, som reklamerer med, at deres øl er brygget med fniseurt og spidskommen og lakridspiber og jeg ved snart ikke hvad og derefter filtreret gennem årtusindgamle lavasten. Næh du, det eneste, vi filtrerer vores øl igennem, er den gode gamle løgnhals, og der er sgu ikke noget med at tilsætte smag! Det skulle da lige være en Jägermeister, hvis det drejer sig om et safarisæt. Eller en håndfuld flæskesvær, hvis vores servitrice Linda er i dét hjørne! Men de dér danske øltusiaster skal da til enhver tid være velkomne her på Neglen. Bare de ringer i forvejen, så vi kan nå at lade stuepalmen stå i øl natten over, inden vi serverer det for dem! SKRIV TIL ATS Kære ATS. I forbindelse med den faglige konflikt på Restaurant Venstregården i Vejle har 'den danske model' været nævnt en del gange. Burde ATS ikke som ren og skær folkeoplysning bringe et billede af denne model, så læserne selv kan tage stilling til, om den er værd at bevare? Ernst Eskildsen, Greve Kære Ernst Eskildsen. Jo, helt bestemt. RedaktionenSIDSTE OL-NYT Kronprins Frederik blev i går set i London med en gammel flamme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her