Centralskole stiller sig til rådighed for minister

Lyt til artiklen

CENTRALSKOLE STILLER SIG TIL RÅDIGHED FOR MINISTER
Kommunelærer A. Svendsen, Nøvling Centralskole, lyttede med stor interesse til statsministerens åbningstale i sidste uge.

»Det var især hendes forslag om at bringe mere praktisk arbejde ind i undervisningen, der vakte min opmærksomhed, for her er der ingen tvivl om, at Nøvling Centralskole kan bruges som et forbillede for hele undervisningssektoren«, siger A. Svendsen og tilføjer:

»Da vores lærerværelse for et par år siden trængte til at blive frisket op, bad matematiklærer Hans Graversen 8. a om at stå for arbejdet. På den måde lærte de at regne ud, hvor meget maling der skal bruges pr. kvadratmeter, og hvor mange timer det tager 21 elever at give væggene to gange«.

»Men også på andre områder har vi kombineret viden med praktisk gerning. Det gælder for eksempel i seksualundervisningen, hvor eleverne oplever glæden ved at have et stykke værktøj i hænderne.

Et led i seksual- og husholdningslærer Alma Eriksens metodik er nemlig, at de unge mennesker skal montere et kondom på en til formålet egnet genstand. Og her kommer vores sløjdlærer Christian Hansen ind i billedet, idet han har ladet sine elever fremstille et lem af rundstokke i fyrretræ«. »Der er ingen tvivl om, at Christian Hansens lem kan benyttes af andre skoler som et eksempel på, hvor langt man kan nå, hvis man bruger den rette teknik, og jeg har da også opfordret ham til at sende det til undervisningsminister Christine Antorini, så hun kan tage det med i sine overvejelser«.

HØREAPPARATER ER PÅ RETUR Efter at regeringens forslag om nedsættelse af tilskuddet til høreapparater har været i høring, har høreapparatbranchen nu skruet ned for deres forventninger. »Hver gang vi er kommet med indsigelser, er vi blevet mødt af en mur af tavshed«, siger en talsmand og tilføjer: »Eller også skal vi have skiftet batterier«. FREGATTEN ’JYLLAND’ KAN LØFTE HELSINGØR

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her