JULETRÆSNYDT Så lykkedes det endelig at finde et juletræ, der kunne accepteres af alle etniske grupper i Egedalsvænge. TRAFIKDIREKTØR VIL BEHOLDE SINE GODER Direktøren for Rådet for Sikken Trafik, tidligere kommunikationsrådgiver for de konservastive Anders Rosbo, finder det urimeligt, at han nu skal betale nogle af de mange goder og lønstigninger tilbage, som han fik af rådets konservastive formand, Tom Behnke. »Den ene dag får man penge og rådighed over en Alfa Romeo med brede fælge og hækspoiler samt en repræsentationskonto hos T. Hansen, og den næste dag foretager rådets forretningsudvalg en katastrofeopbremsning. Det er meget farligt for trafikken og i klar strid med vennetjenestemandsloven«, siger Anders Rosbo. SPORTSINTERVIEWFCK-anfører Lars Jacobsen, I taber pokalopgøret her på Brøndby Stadion - hvad er det, der sker? »Jamen, vi kommer ikke ordentligt ind til kampen, og så ved jeg ikke, hvad der sker, men til sidst virker det bare, som om de er mange flere på banen end os!«. ADOPTIONSFIRMA I OFFENSIVENDanAdopt meddeler: Det er en skændsel og fuldstændig uacceptabelt, at TV 2 forleden kunne vise, hvordan DanAdopts samarbejdspartnere har gået rundt i Etiopien og narret fattige mennesker til at bortadoptere deres børn. Den slags vil vi ikke se igen, og vi har derfor straks taget skridt til at forbyde enhver form for fotografering og tv-optagelser i forbindelse med fremtidige adoptionssager.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























