ATS: HA-blokade imod Brian Sandberg

Lyt til artiklen

BREAKING NEWSDansk Artist Forbund udtaler: Det er med stor beklagelse, vi erfarer, at kaosminister Uffe Heltvæk er trådt tilbage. Vi vil huske ham som en stor klovn. CHRISTINES FØRSTE DAG I DEN NYE SKOLE »Godmorgen, børn! Jeg hedder Christine, og jeg er jeres nye lærer!«. »Godmorgen, Christine!«. »I kan tro, det bliver spændende at gå i skole nu, hvor I har fået mig! Det bliver noget HELT andet, end I har prøvet før!«. »Skal vi ud at kælke?«.»Og slås i sne? Skal vi det, Christine?«. »Nej, vi skal lave noget, der er MEGET sjovere! Vi skal have ENGELSK!«. »Fuck! Vi går kun i 1. klasse!«.»Nogle af os kan ikke engang tale ordent”ligt dansk endnu, Christine!«. »Nej, men undersøgelser viser, at man har meget lettere ved at lære fremmedsprog, når man er 6-7 år! Og bagefter skal vi have MATEMATIK!«. »Ævvv, det er keeedeligt!«. »Nej, det kan I lige tro, det ikke er! Vi skal nemlig ud i skoven og måle et TRÆ!«. »Hvorfor skal vi det?«»Jeg må ikke gå ud, for jeg har ikke udesko med!«. »Nu ikke så meget vrøvl! Der er kun ni år, til I skal hjem, så lad os komme i gang!« HA-BLOKADE IMOD BRIAN SANDBERG Hells Angels har iværksat en blokade foran Brian Sandbergs hjem, efter at den prominente rocker har meldt sig ind i Bandidos. »Jeg følte, at jeg ville få mere for pengene som Bandidos-medlem. Men HA respekterer åbenbart ikke, at vi har foreningsfrihed i Danmark«, siger Sandberg. En HA-blokadevagt, der ønsker at være anonym, understreger, at der ikke er noget ulovligt i aktionen: »Den danske model er sådan skruet sammen, at vi gerne må lægge pres på dem, der organiserer sig i gule rockerklubber. Jeg synes, at Brian Sandberg skulle tænke på, hvor mange goder HA har sikret ham i årenes løb gennem benhårde forhandlinger og trusler om vold. Men det betyder åbenbart ikke noget for ham længere, og så må vi jo blive stående, indtil han forstår det«, siger blokadevagten. Aktionen har allerede betydet, at Brian Sandberg hverken har kunnet få leveret pizza eller anabole steroider, ligesom hans tatovør har følt sig presset til at aflyse en tid, som Sandberg ellers havde aftalt. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, men kan kun appellere til politikere som Anders Samuelsen og Kristian Truesen Dahl om at møde op hos mig og spise stegt flæsk«, siger Brian Sandberg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her