ATS: Nyt håb for gammelcirkus

Lyt til artiklen

HVÆSERNE MENER – OM HELTVÆK OG JELVED
KAN IKKE FORARGE

Meta Krabbenhøft, København Nordværst:

Hvor er det synd for den sympatiske og venlige Uffe Heltvæk, at han har følt sig tvunget til at forlade sin ministerpost. Jeg kan for resten slet ikke forstå, hvad han skulle have gjort galt. Uffe Heltvæk og hans mand har sikkert ikke set meget til hinanden, siden han blev minister, så at de af og til har mødtes på mandens arbejde for at spise middag sammen, kan virkelig ikke forarge mig.

SLUT MED AT FAVORISERE

Ellen Trane Nørby, Sønderborg:

Det er selvfølgelig trist, at Uffe Heltvæk har valgt at træde tilbage, men anderledes kunne det nok ikke være, når man tænker på, at han – bevidst eller ubevidst – har favoriseret sine nærmeste i en grad, som ikke sømmer sig for en dansk politiker. Nu er Marianne Jelved udpeget til ny kulturminister, og så må man jo bare håbe, at hun vil være lettere at råbe op end sin forgænger. Som medlem af Dolketinget har jeg selv stillet 696 spørgsmål til Uffe Heltvæk for at få opklaret, hvorfor hans ministerium nægtede at støtte Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, hvor min mor sidder i bestyrelsen. Men jeg fik aldrig nogen ordentlig forklaring, hvilket jeg ærlig talt synes er for dårligt. Og det synes min mor også. NYT HÅB FOR GAMMELCIRKUSBenny Barduno, direktør, Cirkus Arena:

Mine damer og herrer! Vi er mange i vores branche, der håber, at kulturminister Marianne Jelved vil overveje at støtte det traditionelle cirkus på samme måde, som hendes forgænger har støttet det såkaldte nycirkus. For eksempel har vi længe ønsket os midler til at starte et ildslugerakademi i tilknytning til Statens Brandskole, ligesom der ligger færdige planer for en treårig jongløruddannelse (cand.jongl.) og en linedanserlinje ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Desuden kunne vi godt tænke os at oprette en videregående uddannelse for søløver. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at vi naturligvis er villige til at ansætte Marianne Jelveds mand på en af de nævnte uddannelser, såfremt det måtte være påkrævet for at opnå tilskud. JELF & MAGNLER

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her