VOR JULEQUIZ
Hvor finder man fhv. skatteminister Trolex Lund Poulsen ved årets julefrokoster?
Se svaret nederst i organet
MERE NYT FRA H.C. ANDERSEN
Andre hidtil ukendte værker:
’Den grimme kælling’:
Eventyr fra digterspirens fattige barndom, formentlig inspireret af hans møder med en rig og storsnudet nabo, Madam Overflod.
’Latinlæren er dom’:
Tekst fundet på en gammel skolepult, som blev benyttet af H.C. Andersen. Selv om det er en meget kort historie, rummer den alligevel kimen til et drama om en elev, der må gå så gruelig meget igennem, og en lærer, der ikke forstår ham.
’Suppe på en pølsepind’:
Ungdomsværk, der kan tolkes som en skjult kritik af samtidens presse.
’Hvad forfatter gør, er altid det rigtige’:
Hidtil ukendt erindringsværk, hvor H.C. Andersen ser tilbage på sin karriere og bliver enig med sig selv om, at det egentlig er gået meget godt.
’Blyanten’:
Fabel om en blyant, der ikke er for spids, men som alligevel ender med at få en plads i penalhuset.
NY SERVICE FRA DSB Stadig flere vælger at sende deres pakker med toget for at spare porto, og DSB har nu indsat specialuddannet personale til at håndtere de mange forsendelser. UGENS SMS-AFSTEMNING I lighed med landets førende netmedier vil ATS gerne give læserne mulighed for at udtrykke deres mening om væsentlige samfundsforhold gennem en sms-afstemning. Ugens spørgsmål: Hvordan forholder du dig til fhv. kaosminister Uffe Heltvæks planer om at tage orlov fra Dolketinget med fuld løn for at se sin mand i øjnene: #1 Han skulle have bank med en våd Søndagsberlinger. #2 Han skulle skydes med lunken lort. #3 Jeg kan næsten ikke få luft. SVAR PÅ JUELQUIZ
I fedtefadet.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























