ATS: Lance Armstrong undskylder interview

Lyt til artiklen

Lance Armstrong indrømmer nu, at han havde taget præstationsfremmende midler inden mødet med Doprah Winfrey. »Det er en kraftpræstation at gennemføre et interview med Doprah, og jeg vurderede, at jeg ikke ville have en chance for at gennemføre uden epo«, siger Lance Armstrong. »Det var forkert af mig, men jeg ved, at alle hendes interviewofre gør det samme. Jeg vil gerne sige undskyld til alle de tv-seere, der har troet på mig, og også til Doprah, som nu må føle sig holdt for nar«. PR-BUREAU: SÅDAN BLIVER REGERINGEN MERE DSB-POSITIV PR-bureauet Waterfront har for DSB vurderet, hvad der skal til for at gøre regeringstoppen mere venligt stemt over for DSB: Helle Thorning-Schmidt: Er som mange andre ministre meget glad for at lade sig transportere rundt i store biler med privatchauffør. Men hvis I på nogen som helst måde kan skaffe hende autografer på nogle af de medvirkende i tv-serierne 'Sex and the City' eller 'Desperate Housewives', vil det helt sikkert gavne jer. Annette Vilhelmsen: Det er nok at antyde over for AV, at erhvervslivet, storkapitalen og de borgerlige partier modarbejder DSB. Så vil hun yde jer helhjertet støtte. Hvis I også kan sørge for, at Kjerteminde Avis er gratis på 1. klasse, vil det uden tvivl hjælpe yderligere. Margrethe Vækstager: Er allerede forholdsvis positivt stemt. Men vil uden tvivl blive endnu mere positiv, hvis I gør opmærksom på, at tog og busser gør det lettere at sende dagpengemodtagere i jobtilbud langt fra hjemmet. Det vil også hjælpe på jeres forhold til MV, hvis antallet af cykelstativer ved stationerne og i togene øges markant. I ØVRIGT MENER JEG at Price-brødrene laver al for usund mad på tv. De har jo heller ikke selv godt af det. De bliver mere og mere selvfede for hvert program. Oda Kristensen, Fårevejle

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her