Hvordan var du i skolen? »Jeg var dårlig til gymnastik. Jeg kunne ikke springe over bukken, og jeg var også bange for gymnastiklæreren, som tvang os til at gå i alt for stramme shorts. Det gjorde ondt. De var sorte«. Hvad med de andre fag? »Det kan jeg ikke huske, for jeg sad altid og var bange for det, der skulle ske i gymnastiktimen. Jeg vidste bare, at jeg ville komme op og hænge på dén buk i mine alt for stramme shorts, og gymnastiklæreren ville håne mig og forsøge at ramme mig i ansigtet med ærteposer, og de andre ville grine ad mig, og alting ville være helt forfærdeligt«. Har det præget dig siden hen? »Nej, det synes jeg ikke. Altså, når jeg sidder over for en type som Anders Bondo, kan jeg da godt tænke: Nej, han skal fandeme ikke få sin vilje med mig ligesom den perverse gymnastiklærer, der tvang mig til at springe over bukken og klatre i tove og lave mavebøjninger, og som insisterede på at tage mig med ud i redskabsrummet og inspicere mine (forkortet af red.). Men jeg vil ikke sige, at det har præget mig«. NU ER DEN HER!!!
ATS kan i dag bringe det første billede af regeringens vækstpakke. SPORTSNYDT: SPILLER BEKLAGER BIDATS’ses sportsredaktion har modtaget denne pressemeddelelse fra fodboldspilleren Luis Suarez, Liverpool: Jeg skal hermed beklage, at jeg under vores kamp imod Chelsea forleden kom til at bide en af mine modstandere i armen. Som fodboldspiller brænder man en del kalorier af og kan derfor let blive overmandet af sult undervejs i kampen, og man har jo ikke de samme muligheder som publikum for lige at snuppe en pølse eller lignende. Men det skal naturligvis ikke være nogen undskyldning, ligesom min handling ikke kan retfærdiggøres af, at jeg var ophidset, fordi dommeren kort forinden havde annulleret en scoring, med henvisning til at mine tænder var offside i afleveringsøjeblikket. FJEL & GNAMLERHvæsernes Redaktør skriger I artiklen om københavnske barer, der sælger lattergas, skrev vi i går, at deres mest populære drink er gin & tonic. Der skulle naturligvis have stået grin & tonic. Undsklyd.
ATS er Politikens daglige satirespalte.































