ANNONCEEn af personerne på denne liste går med tørklæde.Alligevel har hun fået job som kassedame i Føtex.Synes du ikke også, at det er for galt?
Alia Al-Halbal
Nabila Al Muhliman
Safiya Al Hutelihut
Zainab Al Bimmelim
Berit Mogensen Dansk FolkedragtspartiNÆSENYT
Dolketingets Klima- og Energiudvalg sikrede sig i går et større parti næser, så der altid vil være én klar til montering på solcelleminister Martin Gynter Lidegaard, når han lægger vejen forbi:
»Han opdager jo nye huller i sin egen lovgivning hele tiden, og vi vil derfor gerne være sikre på at have næser nok til hen over sommeren«, siger udvalgsformand Steen Gade.
STRID OM FRIKVARTER
Forhalingerne om fremtidens folkeskole er gået i stå igen, fordi regeringen og oppositionen ikke kan blive enige om spisefrikvarterets længde:
»Vi synes simpelthen, at en halv time er alt for længe. Børnene spiser jo deres madpakker på 10 minutter, så resten er ren hulahoptid, og det vil vi ikke være med til«, siger Venstres skoleforhandler, Karen Ællebællemann.
BIRTHE RØNN INDRØMMER, AT HUN ER BIRTHE RØNN
I dag afhøres fhv. disintegrationsminister Birthe Rønn Hornbech i Målløsekommissionen. Er du Birthe Rønn Hornbech?
»Det er jeg netop blevet orienteret om, at jeg er, ja!«. Det vidste du måske ikke før?
»Nej, og jeg er ærlig talt forundret over, at ingen har fortalt mig det på et tidligere tidspunkt!«. Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du var Birthe Rønn Hornbech?
»Det kom som et frygteligt chok! Jeg følte, at jorden åbnede sig under mig!«. Så du mener ikke, det var dit ansvar at vide, hvem du selv var?
»Nej, det gik jeg som minister ud fra, at mine embedsmænd havde styr på!«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























