SÅDAN SIKRER DU DIG EFTER STORMEN
PUTIN BYDER BØSSER VELKOMMEN TIL VINTER-OL
Ruslands præsident, Vladimir Putin, slog forleden en forsonlig tone an over for bøsser på et pressemøde med formanden for Den Internationale Olympiske Korruption (IOC):
»Jeg vil gerne understrege, at vi vil gøre alt for, at gæsterne til vinter-OL skal føle sig velkomne uanset deres seksuelle orientering«, sagde Putin.
»Således vil der allerede i lufthavnene være opsat skilte med teksten ’VELKOMMEN BØSSEKARLE’, ligesom der konstant vil være folk i gaderne til at komme med opmuntrende tilråb som ’Dø, homosvin!’. Endvidere er vore psykiatriske hospitaler blevet bedt om at holde længe åbent, så homoseksuelle atleter og tilskuere kan blive behandlet for deres sære tilbøjeligheder, når som helst de måtte ønske det«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























