Julius Blomfeldt, De Introverte: Skulle efter sigende have et omfattende valgprogram, men ønsker ikke at tale offentligt om det. Det menes dog, at et af punkterne går ud på, at alle møder på rådhuset skal være lukkede og med slukket lys.
Stærke sider: Er god til at holde kortene ind til kroppen. Svage sider: Er ikke den fødte debattør. Alf Funckelschtedt, SurreaListen: Ønsker hovederne savet af samtlige statuer i byen og erstattet af lyssvær. Vil endvidere indføre venstrekørsel i weekenderne, pakke Østerbro ind i lysegrøn cellofan og fylde Nørreport Station med barberskum. Stærke sider: Er meget kreativ. Svage sider: Har en dårlig vane med at save folks ben af.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























