ATS: SF'er undskylder rotteudtalelse

Lyt til artiklen

JURIDISK BREVKASSE: ROCKERENS ARVINGER
v/ Peter Hjørnesofa, advokat med møderet for landsretten og de lune retter

Kære Hjørnesofa.

Min far, som er en højtstående rocker, ligger inde med en større våbensamling, tre Harley Davidson-motorcykler, flere kostbare krybdyr og en halvpart i en rockerborg, ligesom han rundt om på kroppen bærer flere kostbare tatoveringer.

Efter at min bror og jeg har set ’Arvingerne’ i fjernsynet, er vi kommet op at skændes om, hvem af os der har krav på mest, når den gamle stiller træskoene. Min bror hævder, at han som den ældste er førstevælger, og at det vil være i vores fars ånd, hvis han overtager det meste, flytter permanent ind i rockerborgen og indretter en mindestue for far. Til gengæld lover han, at jeg må få alle tatoveringerne.

Han har vist mig et testamente, som vores far skulle have underskrevet, men jeg synes, der er noget mystisk ved underskriften. For det første er den skrevet med blokbogstaver, og min far skriver formskrift. For det andet er hans navn, 'Lindy Nielsen', stavet 'Dylni Snisl'. Det giver mig en mistanke om, at min bror, der er ordblind, er underskriveren.

Men jeg tør ikke spørge min far, da det kostede mig tre måneder på hospitalet, sidst jeg henvendte mig til ham i 2007.
Rudy Nielsen

Kære Rudy Nielsen, Der er flere problemer i de forhold, du nævner. Et af dem er, at jeres far ikke er død. Derfor kan man ifølge Arvelovens kapitel 1, paragraf 7,3 midt for, ikke gøre krav på hans ejendele endnu. Ifølge mine kilder i miljøet er det dog kun et spørgsmål om tid, før han slipper sin sidste godnatskid grundet akut blyforgiftning. Så når vi til næste problem: Jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret i, at testamentet kan være forfalsket. Men den slags er utrolig svært at bevise, så din eneste mulighed for at rage det hele til dig er at henholde dig til de uskrevne regler om, at »den, der først ombringer de øvrige arvinger, sidder tilbage med hele kagen«. HjørnesofaUNDSKYLDER ROTTEUDTALELSE

Fhv. Pernille Frahm har bragt denne undskyldning på Facebook:

Jeg er ked af, at jeg forleden kom til at kalde Astrid Krag for en rotte, der forlader den synkende skude. Rotter har intet med problemerne i SF at gøre, og derfor var det naturligvis forkert af mig at inddrage dem. Undskyld.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her