LYNINTERVIEWRegionsformand Sophie Hæstorp Andersen. Det menes, at Akuttelefonen har været skyld i flere dødsfald.
»Ja, og det er vi selvfølgelig meget kede af. Vi prøver hele tiden at forbedre den og undersøger nu, om det egentlig vil være en bedre idé at erstatte sygeplejerskerne med bedemænd. Hvis de får et lynkursus, er jeg sikker på, at de vil være gode til at ekspedere patienterne«.
BYTTEREGISTERHaves: Jordbærplukker Ønskes: Øloplukker Henv. L. LøkkePHILMSNYDT
I forbindelse med dækningen af filmprisuddelingen i Hollywood ville vi gerne have bragt et foto af den danske prisvinder Walter med Oscar. Det lod sig desværre ikke gøre. I stedet bringer vi dette foto af Walter & Carlo.
Vi beklager. HVÆSERBREVE:AMNING ØDELÆGGER FOLKESKOLENOverlærer O. Stisen, Bredsten:
Foreningen Forældre og Fødsel opfordrer mødre til at amme deres børn helt frem til 6-års alderen. Det kan jeg kun advare imod. Det vil medføre store problemer i vores mindste klasser, hvis mødrene dukker op i det store spisefrikvarter for at slukke børnenes tørst. Så er skolemælksordningen klart at foretrække.
LEJF & GNAMLERHvæsernes Redaktør skriger:
Vi omtalte i går den nye regering på Krim som ’Krim-styret’. Der skulle naturligvis have stået ’Kreml-styret’.
Vi kebagler.
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























