ATS: Lynjustitsinterview

Lyt til artiklen

VOR DYREQUIZ

Hvorfor har Københavns Zoo valgt at aflive fire løver?

Se svaret nederst i organet

LYNJUSTITSINTERVIEW


Politidirektør Thorkild Fogde, er Københavns Politi klar til at sætte numre på alle sine betjente?

»Ja, men vi skal lige have fundet dem først, så der kan nok godt gå nogle år«.


OBS
Oplysning til Borgerne om Stones – Rockskildefestivalen informerer

Så er alle endagsbilletter solgt til torsdag 3. juli, hvor Rolling Stones spiller.

Der vil på dagen være opsat teleslyngeanlæg ved Orange Scene, ligesom der vil blive anlagt en asfalteret sti, hvor gæster med rollatorer kan tage opstilling, såfremt de ønsker adgang til området foran scenen. Endvidere vil der ekstraordinært blive udskænket portvin fra ølboderne på hele festivalpladsen.

Rockskildefestivalen gør opmærksom på, at stagediving, crowdwalk og lign. ikke er tilladt for personer med gangstativ og/eller benprotese.



BREAKING NEWS

Da det endnu ikke er lykkedes for Martin Lidegaard at få russerne til at trække sig tilbage fra Krim ved at se bister ud, har udenkrigsministeren nu indledt et intensivt træningsprogram i mimisk krigsførelse.

MINISTER LOVER HANDLING

Miljøminister Kirsten Brosbøl oplyste i går, at en alarmerende WHO-rapport om trafikos i bl.a. København nu får ministeriet til at gøre en ekstraordinær indsats.

»Det er en sag, som har min allerstørste bevågenhed, og jeg har derfor bedt samtlige kontorer i ministeriet om at sørge for ren luft i vores ringbind«, siger ministeren.

SVAR PÅ DYREQUIZ

Fordi det var dem, der spiste Marius.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her