ATS: Enorme forventninger til Kevin Magnussen

Lyt til artiklen

ENORME FORVENTNINGER TIL KEVIN MAGNUSSEN
Kevin Magnussen bevæger sig med enorm hastighed frem mod en status som Danmarks største sportsnavn. Det mener en række sportsjournalister, som har interviewet hinanden i anledning af, at det danske formel 1-talent på søndag kører sit andet løb i klassen.

»Der er simpelthen ingen øvre grænse for, hvor meget vi kan skrive om Kevin«, siger en sportsredaktør til en af sine kolleger, som stod og manglede et par artikler om Kevin Magnussen for at kunne fylde sit sportstillæg.

En anden sportsredaktør fortæller, at han har indkaldt alt disponibelt mandskab i weekenden og bestilt ekstra kanelsnegle til journalisterne for at være klar med et 48 siders tema, når Kevin Magnussen som forventet har vundet det malaysisiske formel 1-grand prix:

»Vi bliver nødt til at være helt oppe på dupperne, hvis vi skal udkomme på mandag med tilpas mange klichéer om ’motorsportens kongeklasse’ og den slags. Der skal også laves en masse overskrifter med ordspil som ’KEVIND’ og ’MAG-NIFIKT!’. Det bliver knaldhårdt, men det er jo den slags begivenheder, vi lever og ånder for«, siger den forventningsfulde redaktør.

FORFATTER VIL TÆVE ONDE ANMELDERE
Socioklogen Henrik Dahl oplyser, at han har opgivet at få indført en instans, som forfattere kan klage til, hvis de har fået dårlige anmeldelser:

»I stedet vil jeg på eget initiativ oprette et Bankenævn for Anmeldelser, der kan tage rundt og give særligt ondskabsfulde anmeldere et par på låget. Det er mit indtryk, at det er det eneste sprog, de forstår«, siger Henrik Dahl og tilføjer:

»De forstår i hvert fald ikke mit«.

FJEL & MNAGLER

Hvæsernes redaktør skriger:

Vi skrev i går, at Københavns Zoologiske Have er en af verdens førende inden for aflivning. Der skulle naturligvis have stået afløvning. Vi kebagler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her