PROTEST BREDER SIG
Godt nyt til alle, der ikke ejer en Kähler-vase, og som derfor ikke kan deltage i den fælles vaseknusning, der finder sted i dag kl. 13 foran Magasin i København i protest mod forbrugersamfundet: En gruppe, der kalder sig Monkey Business arrangerer på samme tidspunkt en lignende demonstration foran Illums Bolighus, hvor de rykker armene af Kay Bojesen-aber og opfordrer alle til at komme og gøre det samme.
»Aberne er blevet et symbol på overflodssamfundets hensynsløse jagt på træaber. Det vil vi ikke stå model til«, siger en talskvinde for Monkey Business, Ingun Møller.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























