Overlærer A. Svendsen, Nøvling Centralskole, tilslutter sig kritikken af 12-skalaen og mener, at man bør genindføre ug som topkarakter.
»Nu er jeg ikke selv en af dem, der slynger om mig med 12-taller – så vidt jeg husker, var det kun bagerens Ida, der fik et 12-tal til dette års afgangseksamen. Men det havde hun sandelig også fortjent, for jeg har sjældent hørt en så fornem fremlæggelse. Hun var oppe i Bævernes parringsleg, og hvad hun ikke vidste om disse fascinerende gnaveres seksualdrift, er ikke værd at vide.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























