Lejrchef Inger Støjsender fra Ingers Camping’ glæder sig over den begrundelse, som den daglige leder af pladsen i Thisted, Mika Rønsholt, har angivet som årsag til, at hun har sagt op:
»Jeg kan se i aviserne, at hun er utilfreds med de forhold, vi byder vore campinggæster i Thisted. Og det er kun godt, at hun gør opmærksom på, hvor ubehageligt det er at bo i teltene derovre, for formålet med lejren har jo hele tiden været at afskrække udenlandske gæster fra at benytte den i alt for stort omfang«, siger Inger Støjsender, som endnu ikke har fundet en afløser til jobbet:
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























