For 300 år siden gav oplysningstiden os troen på frihed, oplysning og demokrati. Store tænkere sang samme omkvæd om, at midlet til fremskridt var oplysning. Oplysning skulle bidrage til, at mennesket blev autonomt, myndigt og turde tænke selv. Frihed til ikke længere at lade sig styre af konge, gud og bibel.
Denne fremskridtsoptimistiske periode gav byggestenene til det demokrati, vi har i dag, med fri debat, magtens tredeling, videnskab, pluralisme og menneskerettigheder.
Men oplysningsprojektet er kommet i modvind i informationstidsalderen. Internettet begyndte som historien om et idealistisk decentraliseret miljø, hvor alle havde adgang og kunne komme til orde. Det var en opfindelse, som potentielt kunne være vejen til informationsfrihed. En oplysningens guldalder.
Men digitale fremskridt kan ende med at blive demokratiske tilbageskridt. Tre digitale mastodonter, nemlig Facebook, Google (som ejer YouTube) og Twitter, har opfundet en forretningsmodel, der kan ses som en kapitalisering af en af de vigtigste menneskerettigheder: ytringsfriheden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
