0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Ved at studere kerner af sedimenter boret ud dybt under havbunden kan seniorforsker ved GEUS Kasia Śliwinska kortlægge, hvor varmt og hvor fugtigt vejret var for 14 millioner år siden - og finder brikker til en forståelse af, hvordan datidens globale opvarmning begyndte og udviklede sig.

Hun forsker i seneste gang, Jorden oplevede noget, der ligner det klima, vi er på vej til at få

Klimadetektiv kalder hun sig selv, og sporet, hun følger, ligger dybt under havbunden, hvor forstenede mikroorganismer gemmer på viden om, hvordan opvarmning sidst vendte op og ned på alt.

FOR ABONNENTER

Tænk, hvis vi havde prøvet det alt sammen før. Hele den globale opvarmning. Med stadigt mere CO2 i atmosfæren, stigende temperaturer, stærkere nedbør, smeltende is og et vejr, der ikke længere ligner sig selv.

Så havde vi i det mindste en slags erfaring at falde tilbage på.

Men det er 14 millioner år siden, at kloden sidst oplevede temperaturer så høje som nu og så store mængder af CO2 i atmosfæren. Og dengang var der ingen, der tog notater. Så hvad gør man så?

Man sætter sig for med småbitte brikker at lægge et kolossalt puslespil, som tilsammen måske kan genskabe et billede af, hvordan vejret og kloden og livet på den tog sig ud dengang, og hvordan det hele ændrede sig, da den globale opvarmning satte ind. Brikkerne finder man dybt under havbunden i de myriader af informationer, der ligger gemt i kemiske forbindelser og småbitte fossiler, som dengang dalede ned og lagde sig til ro.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce