Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Trods al sin dynamik domineres tech-branchen fortsat af hvide mænd. Her en scene fra New york, hvor et tidligere industrikvarter er blevet til et nyt techhub. (AP Photo/Mark Lennihan)
Foto: Mark Lennihan/AP

Trods al sin dynamik domineres tech-branchen fortsat af hvide mænd. Her en scene fra New york, hvor et tidligere industrikvarter er blevet til et nyt techhub. (AP Photo/Mark Lennihan)

Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Henrik Føhns: Tech er de hvide mænds verden

Europæiske techvirksomheder klarer sig godt, men de har ondt i ligestillingen.

Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Igen i år slog den europæiske techbranche en ny rekord, hvad angår at tiltrække investeringer og lave gode børsintroduktioner.

Branchen tiltrak 151 milliarder kroner i risikovillig kapital, og der var fire virksomheder, som opnåede en værdi på over de magiske 5 milliarder dollars (33 milliarder kroner) ved en børsintroduktion.

Den lysende stjerne var naturligvis den svenske musikstreamingtjeneste Spotify, som trods hård konkurrence fra verdens største virksomheder som Apple, Google og Amazon opnåede en børsværdi på 174 milliarder kroner.

Alt dette og mere til kan man læse i den dugfriske udgave af årsrapporten ’The State of European Tech’, som den britiske investeringsfond Atomico udgiver i samarbejde med den finske festival for tech-startups Slush, der finder sted hvert år i starten af december i Helsinki. Rapporten er baseret på analyse af data hentet hos en række samarbejdspartnere, såsom LinkedIn, London Stock Exchange, Stack Overflow, The European Investment Fund med flere.

Hvid skyggeside

Men de fine økonomiske resultater har en skyggeside, som rapporten fremhæver for første gang i de fire år, den er blevet udgivet. Den europæiske techbranchen er stor, i fortsat vækst og meget kreativ, men den består næsten udelukkende af hvide mænd.

93 procent af den risikovillige kapital, som blev investeret i branchen i 2018, gik til virksomheder, der har en ledelse bestående udelukkende af mænd.

Ifølge techrapporten har 46 procent af kvinderne i branchen følt sig diskrimineret, på trods af at 75 procent af besvarelserne på Atomicos undersøgelse betragter deres virksomhed som værende inkluderende for forskellige køn og racer. Hvis der er et problem, er det hos ’de andre’, synes tankegangen at være.

Det har fået Atomico til at lave en ekstra rapport til årets Slush-festival, der samler mere end 15.000 folk fra techbranchen til to dages foredrag og networking i Helsinki. Festivalen har en code of conduct for deltagere, der kan bortvises, hvis de har »verbale kommentarer, der forstærker dominerende sociale strukturer, er relateret til køn, kønsidentitet og udtryk, seksuel orientering, handikap, fysisk udseende, kropsstørrelse, race, alder eller religion«. Bevidst intimidering og uopfordret fysisk kontakt kan også medføre bortvisning fra festivalen, som også går op i bæredygtighed og cirkulær økonomi. Alt i alt det perfekte politisk korrekte miljø at lancere rapporten ’Diversity and Inclusion in Tech’ i.

Derfor er det vigtigt

Rapporten rummer en række vejledende råd for diversitet og inklusion (D&I) i virksomheder.

Først og fremmest skal der skabes et fælles vidensniveau for D&I i virksomheden, som skal munde ud i et D&I-dokument, der skal danne grundlag for en decideret D&I-strategi. Strategien skal gennemsyre ansættelsesprocedurer og alle generelle forhold i virksomheden, for eksempel sammensætningen af teams og den sociale omgangsform. Retningslinjerne giver også råd om godt produktdesign, som inkluderer brugere og kunder med handikap.

Man kan læse om retningslinjerne på inclusionintech.com.

Atomico er selv gået i gang med at hjælpe et netværk af private investorer – de såkaldte business angels, som traditionelt er hvide mænd – med at få flere kvinder aktiveret. Dette nye netværk af ’forretningsengle’ tæller i skrivende stund otte kvinder – ud af tolv medlemmer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvorfor er dette overhovedet vigtigt? Fordi tech skaber vækst og arbejdspladser. Ifølge ’The State of European Tech’-rapportenvoksede den europæiske techbranche fem gange hurtigere end resten af den europæiske økonomi i 2018. Og antallet af ansatte i branchen voksede ifølge LinkedIn med 4 procent i 2018, mens den generelle jobvækst i Europa ifølge Europa-Kommissionen er på 1,1 procent.

Rapporten dokumenterer også, at techbranchen vokser uden for de europæiske hovedstæder, og at det ikke kun er lokomotiver som London, Berlin og Paris, der trækker læsset. Nu skal kvinder, immigranter og folk med handikap også med på toget, og her spiller techbranchen selv en afgørende rolle.

henrik.fohns@pol.dk

Den fulde rapport kan læses på 2018.stateofeuropeantech.com.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden