En lang række juridiske eksperter og organisationer på tværs af erhvervslivet og borgerrettigheder har den seneste uge advaret med store bogstaver mod den svækkede rets- og datasikkerhed i regeringens nye datatiltag. Vidtgående – næsten ubegrænsede – beføjelser til statslig overvågning, ingen demokratisk kontrol med brugen af personoplysninger og et totalt fravær af gennemsigtighed for borgerne, lyder det fra de bekymrede røster.
Men regeringens store plan om at effektivisere den offentlige sektor og målrette kontrollen af potentielle lovbrydere gennem øget brug af persondata kan sagtens gå hånd i hånd med retssikkerheden. Sådan lyder det fra it-giganten Microsoft, der bakkes op af blandt andre Dansk Industri og Rådet for Digital Sikkerhed.




























