»Når en moder kan tænde grammofonen med samme lethed, som hun kan tænde det elektriske lys, vil hun så synge vuggeviser for sit barn, eller vil spædbarnet blive lagt i seng af maskinen? Børn har fra naturens side en adfærd, hvor de imiterer deres omgivelser, og hvis de udelukkende hører grammofon i deres barndom, vil de ikke synge, og hvis de endelig gør, vil de så kunne blive andet end en menneskelig grammofon — blottet for sjæl og følelse?«.
Sådan spurgte komponisten John Philip Sousa i 1906 i en artikel med overskriften ’Truslen fra den mekaniske musik’. Årsagen var, at grammofonen var blevet udbredt i USA, og Sousa forudså, hvordan den ville udrydde musiklærere, amatørmusikere og kirkekor, fordi ingen længere ville interesse sig for at synge eller spille akustisk musik.
