Margrethe Vestager rider ikke længere alene i kampen mod teknologigiganter som Google, Facebook, Amazon, Apple og Microsoft. Stadig flere lande har sadlet op for at kaste sig ind i opgøret sammen med den danske EU-konkurrencekommissær og kommende næstformand for EU-Kommissionen.
De færreste ønsker, at de digitale kæmper fra primært USA og Kina skal have så enorm magt og være så dominerende, som de er i dag. For selskaberne har de seneste 4-5 år vist stærke tendenser til monopoldannelse og – vil nogle hævde – unfair konkurrence inden for en lang række forretningsområder.




























