Det blev brugt til at organisere og sprede det arabiske forår samt til protesterne mod Erdogan i Tyrkiet. #BlackLivesMatter har sat racismen på dagsordenen, ligesom #MeeToo har sat effektivt fokus på seksuelle overgreb på kvinder.
# bliver brugt 200 millioner gange om dagen alene på Twitter. Dertil kommer alle de andre sociale medier som Instagram og Facebook. Det har spredt sig til avisoverskrifter, reklamer og grafitti, hvor det egentlig ikke tjener noget praktisk formål. Men det er blevet et magtfuldt symbol, der siger noget i retning af: Det her er vigtigt. Det her bør vi samles om.


























