Nedturen har snart været i gang i et år, men er gået næsten ubemærket hen indtil for få uger siden. De store kursfald startede nemlig blandt de mindre teknologiselskaber. Men nu har nedturen også indhentet techgiganterne, så det for alvor kan mærkes på børserne over hele kloden.
Alene siden nytår er det toneangivende amerikanske aktieindeks, Nasdaq, der repræsenterer mange af techaktierne, faldet med 20 procent i værdi svarende til godt 25.000 milliarder danske kroner.



























