De målrettede annoncers dage kan være talte. En GDPR-sag mod Facebook viser, at regulering af internettet virker til brugernes fordel. Techgiganterne mangler samtidig at svare på, hvad de vil sætte i stedet for deres nuværende forretningsmodel, som næsten udelukkende består af annonceindtægter.

Folk vil være i fred på Facebook. Måske får de snart lov til det

Mark Zuckerberg må måske affinde sig med nye regler for sit firma Facebook. Foto: Mark Lennihan/Ritzau Scanpix
Mark Zuckerberg må måske affinde sig med nye regler for sit firma Facebook. Foto: Mark Lennihan/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

På Instagram kan man finde et humoristisk opslag, hvor en kvinde bruger sin mands computer til at søge på de ting, hun ønsker sig til jul. Hun ved nemlig, at han umiddelbart efter vil modtage reklamer for netop disse varer på Facebook og andre platforme.

Det er et uskyldigt eksempel på målrettede annoncer. Men det er de samme metoder, som er blevet brugt til at målrette politiske budskaber og misinformation, som vi så ved Brexit i 2020, og da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2016.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«

    2. 2

  2. Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet

    3. 3

  3. Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark

    4. 4

  4. Wegovy, jeg slår op

    5. 5

  5. Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«

    6. 6

  6. »Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her