Det er ikke en rar tanke, at jorden pludselig kan brase sammen under en. I verdens nordligste dele er det brutal virkelighed.
Når lufttemperaturen stiger som følge af global opvarmning, siver varmen ned gennem den frosne jord og smelter den is, der er fanget under overfladen, ofte som store blokke. Derved dannes hulrum - og pludselig er der et krater eller en kæmpegrøft, hvor der kort forinden var flad jord.


























