Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

der vanker klækkelige bøder til de nordsjællandske familier, der bruger aupair-piger, der ikke længere har en opholdstilladelse.

Forbrug & liv TV
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiaktion afslører illegale aupair-piger: Mindst 84 familier risikerer kæmpebøder

Mindst 84 familier risikerer kæmpebøder; politiaktion afslører aupair-piger, der for længst skulle have været ude af landet. FOA efterlyser nye regler.

Forbrug & liv TV
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Politiets aktioner bekræfter nok en gang at der er behov for nye og bedre regler for aupair-ordningen i Danmark«.

Sådan siger Pia Heidi Nielsen, formand for fagforbundet FOA’s kost- og servicesektor, der organiserer hovedparten af de udenlandske kvinder, som kommer til Danmark for at arbejde som aupair-piger for danske børnefamilier.

Ifølge TV 2 har Nordsjællands Politi i forbindelse med en gadeaktion stoppet 21 filippinske kvinder - hvoraf de fem opholdt sig ulovligt i Danmark - og gjorde rent for danske familier, selvom deres opholdstilladelser for længst var udløbet.

Klækkelige bøder

En af kvinderne skulle have forladt landet for ti år siden.

Nordsjællands Politi efterforsker fortsat sagen, men oplyser til TV 2, at de kan knytte mindst 84 private kunder til de anholdte aupair-piger.

De 84 personer eller familier kan formentlig se frem til bøder på op mod 20.000 kroner for hver påbegyndt måned, de illegale kvinder har været aflønnet som rengøringshjælp.

Nordsjællands Politi frygter, at aupair-piger i større omfang går under jorden og bliver i Danmark for at arbejde illegalt når deres to årige opholdstilladelse som aupair-piger udløber.

Hos FOA bliver aupair-pigerne automatisk slettet fra medlems-kartoteket, når deres kontrakter udløber:

»Når de fortæller os, at de rejser videre, så tror vi selvfølgelig på dem, men når man kan finde så relativt mange aupair-piger uden opholdstilladelse ved en gade-aktion i Nordsjælland, så bliver vi selvfølgelig bekymrede,« siger Pia Heidi Nielsen til Politiken.

»På baggrund af politiets aktion vil vi nok en gang opfordre regeringen og Folketinget til, at vi i fællesskab får udarbejdet nogle nye og bedre regler på det her område. Så vi på samme tid giver aupair-pigerne rimelige løn- og arbejdsvilkår og undgår at aupair-ordningen baner vejen for illegal arbejdskraft«, siger hun.

Flere lommepenge

Nogle partier vil have hele aupair-ordningen afskaffet, men den dækker et kæmpe behov hos børnefamilierne, derfor er det en rigtig skidt idé, mener FOA, der hellere vil forbedre forholdene for de udenlandske kvinder.

Ifølge TV 2 får en aupair 4350 kroner i lommepenge plus kost og logi hver måned, hvor de efter reglerne skal passe familiens børn og deltage i almindelige pligter i hjemmet og højest må arbejde 30 timer om ugen.

Men når lommepengene bliver regnet sammen med værdien af kost og logi, så ender aupair-pigernes timeløn nede i nærheden af 60 kroner i timen, vurderer FOA, der vil have lommepengene sat i vejret.

»Og så har vi svært ved at se fornuften i, at de her kvinder kun må arbejde i to år, hvis kontrakten løber i tre eller fire år, så lad dem dog være her så længe, der er arbejde til dem«, siger Pia Heidi Nielsen, der samtidig sender en kraftig appel til de danske aupair-familier:

»Se nu at få ordnede forhold omkring jeres aupair-piger, med de oplysninger politiet har lagt frem i dag, er der tilsyneladende mange familier, der ser den anden vej, men det kan komme til at koste dyrt i bøder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden