WulffMorgenthaler 1. feb. 2008

Kig godt på billedet. Det forestiller Lyng Sø i Silkeborg. Fotografiet er taget forrige år, og søen har det skidt. Der er alt for meget næring i den. Derfor er søen proppet med alger, der gør vandet grønt. Det ser ud, som om nogen har hældt spandevis af maling i vandet. En succes for biologerne Og så er der det med rovfiskene. Uden at røbe for meget kan vi vist godt allerede nu konstatere, at gedder i Lyng Sø lever et ensomt liv. Men faktisk er Lyng Sø en succeshistorie. I hvert fald hvis man spørger biologer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Institutionen satte geddeyngel ud i søen i 1990'erne og fremhæver den som eksemplet på, at man godt kan gøre grumsede søer klarvandede ved at udsætte geddeyngel. Det falder Preben Thomsen for brystet. Han er næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund og har aldrig troet på, at de små gedder kunne gøre vandet klart. »De har ingen dokumentation haft for, at udsætning af geddeyngel kunne gøre forurenede søer mere klarvandede på længere sigt. Derfor er det en klar fejldisposition, at Danmarks Fiskeriundersøgelser i så stor målestok har anbefalet biomanipulation med gedder«, siger Preben Thomsen, der som medlem af DFU's bestyrelse flere gange har gjort opmærksom på sin skepsis. Tanken var ellers, at gedderne fik magten i søen ved at æde store mængder skaller og brasen, der æder dafnier og andre smådyr, som lever af alger. Resultatet ville blive færre alger og klart vand. Erfaringerne fra Lyng Sø var ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser så gode, at institutionen de seneste 10-15 år har anbefalet amter og kommuner at rense forurenede søer op ved at hælde små gedder i vandet. Spildte millioner Men millioner af kroner er spildt. Forleden kom det frem, at gedderne ikke har gjort vandet klarere i stort set samtlige 47 søer, hvor de er sat ud. Biologerne var overraskede. De fremhævede erfaringerne fra Lyng Sø. »Når vi fordoblede antal udsatte geddeyngel, så blev mængden af skalleyngel halveret, og vandet klarede op«, sagde biolog og seniorforsker ved DFU Søren Berg til Politiken forleden. Flere undersøgelser fra Holland og England konkluderede dog allerede i 1990'erne, at gedderne ikke nytter. Og ser man nærmere på forsøget i Lyng Sø, står det klart, at de danske erfaringer heller ikke var så gode endda. Gedder dør tidligt Det storstilede projekt med at genoprette landets forurenede søer med geddeyngel hvilede på et spinkelt grundlag, og derfor burde det ifølge kritikere som Preben Thomsen aldrig være sat i værk. Biologerne fra DFU vidste godt, at effekten af at udsætte geddeyngel var kortvarig. De satte i 1990-1993 70.000 små gedder ud i Lyng Sø årligt og skrev om resultaterne i rapporten 'Sørestaurering i Danmark'. Selv om gedderne de første par måneder gjorde et indhug i ynglen fra skidtfisk, så viste det sig, at »der selv i år med en massiv udsætning af geddeyngel tilsyneladende ingen synderlig effekt var på den blivende bestand af gedder«. Gedderne døde, få måneder efter at de var sat i søen. Biologerne havde derfor »ingen forventninger om nogen vedvarende effekt af geddeudsætningen«. I samme rapport står der ellers, at et af de vigtigste formål med at sætte gedder ud i forurenede søer er at få opbygget en større bestand af gedder. Så kan rovfisken holde mængden af skidtfisk nede. Dermed æder skidtfiskene ikke alle de smådyr, der lever af alger. Så bliver vandet ved med at være klart. Billedet af den grumsede Lyng Sø blev taget, da Århus Amt i 2004 satte garn og fiskede med strøm i søen. De fangede 2.200 fisk og skrev en rapport. To tredjedele af fangsten var skaller, og det var ellers dem, som gedderne skulle have ædt, så søen var blevet klarvandet. Men der blev kun fanget to gedder i søen. Om gedderne står: »Deres indflydelse på miljøtilstanden i Lyng Sø må betragtes som værende af mindre betydning«. Anbefalingen af at sætte gedder ud byggede på et forsøg, hvor biologerne selv konkluderede, at udsætningen ikke ville forbedre søen på længere sigt. Og det fik de sådan set ret i. Miljøtilstanden er dårlig, står der i rapporten fra amtet. »Der er skabt et billede af, at man kunne løse generationers vanvittige forurening af søerne ved at udsætte gedder. Det har været en narresut for offentligheden«, siger Preben Thomsen. Han bider mærke i, at der ikke var nogen gedder i Lyng Sø før udsætningen. Det har der været de fleste steder, hvor man har sat gedder ud siden. »Gedden er kannibal. Hvis du har gedder i en sø i forvejen, så æder de den geddeyngel, der bliver sat ud. Så faktisk er betingelserne for at udsætte gedder endnu værre andre steder end i Lyng Sø. Det burde biologerne vide«, siger Preben Thomsen. »Folk ført bag lyset« Sagen bliver nu rejst i Folketinget af miljøordfører Jørn Dohrmann (DF), der kalder det »beskæmmende at sætte et så stort projekt i gang på et tyndt grundlag«. »Der er spildt en masse kræfter og penge, og folk er blevet ført bag lyset«, siger politikeren, der vil bede miljøminister Connie Hedegaard (K) gøre rede for sagen samt komme med forslag til, hvad man skal gøre i stedet for at sætte gedder ud. Lod sig besnære I Danmarks Naturfredningsforening mener biolog Nick Leyssac, at man burde have undersøgt udsætning af gedder i flere søer, før man hældte de små fisk i vandet landet over. Han siger, at lokalpolitikere måske har ladet sig besnære af »vidunderløsningen«: »Det giver gode billeder, når en politiker sætter gedder ud fra en robåd. Men gedderne ændrer ikke ved, at danske søer stadig får tilført for meget næring, og at fortidens forurening har hobet sig op på bunden af søerne«. Det har ikke været muligt at interviewe Danmarks Fiskeriundersøgelsers førende geddeekspert, Søren Berg. Han har sommerferie. Men i Fiskeridirektoratet, der indtil nu har givet økonomisk tilskud til at udsætte gedder, vurderer vicedirektør Birgit Bolgann, at rovfiskene ikke er sat ud på et spinkelt grundlag. »Der har ikke været noget, som gjorde, at udsætningen ikke burde have fundet sted. Den fik ikke det forventede resultat, men har jo ikke skadet miljøet«, siger hun. anders.schmidt@pol.dk