Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Foto: Mie Brinkmann

Foto: Mie Brinkmann

xml

Kapitel 2: Lystens pris

En enkelt vagt kan give mere end 9.000 kroner, men selv om kunderne har pengene, kan de ikke få alt, de vil have.

xml

»Hos pigerne, god aften«. Skøges stemme bliver altid en tand lysere, når hun tager imod et opkald.

»Ja, jeg har Julie, som er en dejlig kælen blondine med faste d-skåle og Adriana, som er en fræk sydlandsk skønhed med en drømmekrop«.

Telefondamen på Bordellet lirer beskrivelsen af. Hun har kendt Julie og Adriana i årevis.

Når der er kvinder på vagt, der ikke har været på Bordellet så længe, læser hun op fra en lille bog med håndskrevne noter. Camilla med pariserpopo, Celine med franskindbydende trutmund, varmblodige Loa.

'Den lille praktikant' Jeg har været på Bordellet i tre uger. Et rigtigt job som telefondame fik jeg aldrig - det var ellers derfor, jeg kom til klinikken. Men jeg fik lov til at blive.

»Min lille praktikant«, siger telefondamen Skøge, når jeg lukker mænd ind og reder senge. Det meste af tiden sidder jeg dog bare i pigerummet, spiser det slik, der altid står fremme, og snakker.

Jeg har lært, at der er en vagtplan, faste priser og en klar opgavedeling mellem telefondamen og kvinderne. Jeg ved, at papirservietterne ved siden af sengen skal vende en bestemt vej, så de er nemme at få fat på, og at mændene ikke må kigge ind i pigerummet.

ARTIKELSERIE

Men jeg har endnu aldrig taget telefonen. Den er Skøges, og hun bærer den under højre strop af sin bh. Så har hun hænderne fri.

Hun taler stadig i telefon med kunden. Manden ved ikke rigtig, hvad han vil have.

»Om hun er med på doktorlege? Det må jeg lige spørge hende om«. Skøge kigger på Adriana, der trækker på skuldrene.

»Du må lige forklare, hvad du kunne tænke dig. Det ved du ikke? Du må da vide, hvad du har lyst til. Om hun kan lide at få taget temperatur?«.

Adriana ligner et spørgsmålstegn.

INTERVIEW

»Hvordan vil du tage hendes temperatur? Om hun kan lide at få taget den bagi?«

Adriana laver en grimasse og ryster på hovedet. Hun har en liste over ting, hun ikke gider være med til, og analsex er en af dem.

»Nej, det kan hun ikke så godt lide. Om hun kan lide at få den taget foran? Det var bedre, det kan hun godt lide, siger hun. Du kan jo bare komme herned, så kan I tage en snak om det«.

Manden lægger på igen uden at beslutte sig for noget. Han ringer tre gange mere samme dag. Sidste gang tager Skøge slet ikke telefonen. Der er mænd, der altid ringer og aldrig kommer. Ligesom dem, der bare kommer forbi, kigger og går igen.

Faste kunder i høj kurs
I alt har 14 procent af de danske mænd prøvet at købe sex, og groft sagt kan prostitutionskunderne inddeles i tre kategorier:

20 procent af mændene, der jævnligt går til prostituerede, er i faste parforhold.

Enlige mænd, der regelmæssigt køber sex og typisk ser det som deres eneste mulighed for at få noget, udgør 8 procent af kunderne.

De fleste kunder er mænd - både enlige og med faste partnere - der besøger en prostitueret en enkelt gang eller to, bare for at prøve det. Denne gruppe udgør 71 procent af sexkøberne, konkluderer en undersøgelse fra 2005.

På Bordellet er de faste kunder i høj kurs.

»Så ved man, hvad man går ind til. Man ved, hvem de er, og hvad de kan lide. De fleste er ældre, og de er glade, bare de må tage en bagfra i tre minutter. Det er jo ret nemt«, forklarer Julie.

Usikre ægtemænd
Den 29-årige kvinde er nok den mest populære på Bordellet, både blandt kunderne og de andre kvinder, selv om hun tit holder sig lidt for sig selv. Der er noget afslappet over hende, noget urokkeligt. Julie er et pusterum i et hus fyldt med humørsvingninger og divanykker.

Han er faktisk topleder og har en kone, men han kan ikke rigtig finde ud af det med hende

I øvrigt er hun smuk, og mange af mændene er lidt forelsket i hende. Julie tilbyder ellers intet særligt - ingen Girlfriend Experience, som er kys og nusseri og lad-os-lege-vi-er-kærester, og ingen analsex - to ting, der står i høj kurs hos mændene.

De færreste piger kysser med kunderne, og egentlig er Julie ingen undtagelse. Men med nogle af sine faste kunder bryder hun reglen. Man bliver venner på en måde, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

PROLOG TIL SERIE

Sådan er det også med Jens, der kommer hver uge efter arbejde. Han er i slutningen af 40‘erne og altid iført jakkesæt. Hans lyse hår er ved at blive tyndt, han mumler et næsten uhørligt ‘hej’, når han træder ind ad døren, og holder ellers intensiv øjenkontakt med sine skosnuder.

»Han er sådan en, der ikke kan finde nogen i det virkelige liv«, konstaterer Skøge, da Julie rækker hende pengene for den time, Jens lige har købt.

Julie ryster på hovedet.

»Han er faktisk topleder og har en kone, men han kan ikke rigtig finde ud af det med hende«. Så går hun ind til ti minutters sex og 45 minutters snakken og kælen med den usikre ægtemand.

Kuvertøkonomi
Skøge stiller det lille, sorte æggeur, der hænger på væggen over telefondamernes bord, på 55 minutter. Uret tæller den tid, Jens har betalt for, og når det ringer, banker Skøge på døren til værelset. Så ved han, at det er tid til at komme i tøjet. Når hun banker igen fem minutter senere, skal han ud af værelset.

I fjernsynet, der altid kører i baggrunden, forklarer TV 2‘s udsendte reporter, at det er triste tider for pølseelskere, fordi endnu et slagteri lukker. Imens går Skøge i gang med at sortere pigernes indkomst ved sit lille bord.

Bordellet tager kun kontanter, og hver pige har en hvid konvolut til de penge, hun tjener. I løbet af vagten bliver konvoluttens forside til et regneark. Her noterer Skøge det beløb, hver enkelt kunde har betalt.

Priserne på byens store bordeller er stort set ens: 600 kroner for dansk, det samme for fransk - altså et blowjob - 700 kroner for en cocktail - sex inklusive blowjob - 1.000 kroner for en halv time.

»Man skal vise pengene respekt«, siger Skøge. Derfor lægger hun altid sedlerne ned i kuverten på en bestemt måde: De største nederst og så i størrelsesmæssig rækkefølge, indtil halvtredserne ligger øverst.

En gave fra Bozzen

Der findes en tredje kuvert, som er gemt under en stak dameblade. Her opbevarer Skøge de penge, som pigerne lægger for husleje og annoncer. Telefondamen får desuden 300 kroner af hver pige per vagt. Først når udgifterne er betalt, kan Julie og Adriana begynde at tjene til sig selv.

Den tredje kuvert bliver hentet hver aften - enten af et vagtfirma eller af kvinden, de kalder Bozz. Det eneste, der ellers røber hendes tilstedeværelse, er et par sedler på skabslågen:

'Husk at tænde lyset udenfor, ryd op efter jer. KH Bozz'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øverst på køkkenskabet står en 30 cm høj stentøjsengel, der ser ned på telefondamernes lille bord ved vinduet. Det er en gave fra Bozz til Skøge.

Telefondamen har troet på skytsengle, så længe hun kan huske. Hun har besluttet, at englen skal blive på Bordellet, så den kan passe på pigerne.

LÆS SKØGES HISTORIE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce