Foto: MIE BRINKMANN (Arkiv)
xml

Kapitel 1: 432 knald om året

Adriana var 20 år, første gang hun solgte sex. Ung og dum, som hun selv siger.

xml

Massageklinikken, hvor jeg møder Adriana en tirsdag eftermiddag i maj, er på størrelse med et parcelhus og indrettet ret vilkårligt. En kinesisk vinkekat her, en Ikea-lysekrone dér, intet rødt velour.

Jeg kalder huset for Bordellet. Det er et sted, der ikke efterlader sig et blivende indtryk. Man kommer og går, og hvis man vil, kan man glemme, at man har været der.

Adriana har været her i fire år. Hun er 32, kommer oprindeligt fra Italien og er én af de 24 piger, der har fast job på bordellet. Én af de få, der ikke har kunstige bryster, forklarer hun ikke helt uden stolthed.

Adriana begyndte at sælge sex, da hun var 20 år gammel, på et lille, snusket sted tæt på Istedgade. Der flød med narko, og hun holdt ud i tre måneder. Bagefter holdt hun en lang pause, havde job i Netto og som handicaphjælper og begyndte på en uddannelse.

Flere store bordeller Bordellet har ikke meget til fælles med det sted, hvor Adriana solgte sex i tiden lige efter gymnasiet. Det er en af Københavns 14 store massageklinikker. Her lejer primært danske kvinder sig ind på timebasis, der er videoovervågning, vagtplan og et alarmsystem. Disse store, organiserede klinikker adskiller sig fra de små af slagsen, hvor der typisk arbejder én til tre udenlandske kvinder, der ofte også bor på stedet.

Kvinderne på Bordellet tilbyder hovedsageligt de såkaldte blide former - almindelig sex - i husets to værelser, der er indrettet til formålet.

Desuden rummer huset et badeværelse, et venterum, det førnævnte escortrum og 'pigeværelset', hvor jeg møder Adriana. Dette æggeskalsfarvede køkken-alrum er bordellets personaleværelse - her sidder kvinderne, når de ikke har kunder.

Sex som studiejob
Adriana, der slapper af på sofaen, har sex for penge seks gange om måneden med cirka seks mænd per vagt. Det giver 432 knald på årsbasis.

Hun forklarer, at hun helst vil være sammen med kunder, der køber almindeligt dansk - altså et kvarters sex.

»Det går hurtigt. Ti minutter er du sammen med ham generelt, pang, videre, næste. Det er mit arbejde, og jeg har ikke noget imod det. Nogle gange er det pissesjovt og udfordrende, og nogle gange går man herfra og tænker: ej, en låååårtedag! Det kommer an på, om man har kemi med kunderne og de kvinder, man sidder på vagt sammen med«.

Adriana speedsnakker fra sin position under den lyserøde dyne. Hun forklarer, at arbejdsdagen på bordellet er rutinepræget: man møder ind, gør sig klar og venter på besøg. I dag venter Adriana en del.

Da hun rejser sig for at tage mere kaffe, sidder mit blik fast i hendes skrigende gul top. Den består hovedsageligt af huller, foran og bagved. Hun har ingen trusser på. Mens jeg sidder og glor, tager hun mig i krydsforhør. Hvor kommer du fra? Hvorfor vil du skrive om os? Hvad synes du om prostitution? Hvad er din vinkel?

»Ved du hvad?«, spørger hun så. »Jeg skriver faktisk også om prostitution. Jeg er lige gået i gang med mit speciale, der handler om trafficking«. Og så begynder Adriana at fortælle sin historie.


Ærekær telefondame
Pludselig ringer det på døren. Overvågningskameraet viser en lyshåret pige, og ude på gangen går døren til escortværelset op. En mørklilla hestehale skynder sig ned i den anden ende af huset, så hurtigt fødderne med de pinke Crocs tillader det, og låser op.

Jeg elsker det her sted. Det er mit andet hjem. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden

Et kvarter tidligere, da jeg havde ringet på døren, var jeg blevet forvekslet med en escortpige. Hestehalen, der er husets telefondame, havde sendt mig til en kunde, inden jeg nåede at sige noget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu kommer den rigtige kvinde.

»Hej, det er sidste dør til højre. Han venter«.

Escortpigen er tyve minutter forsinket, og det irriterer hestehalen, der præsenterer sig selv som Skøge. At komme til tiden er et spørgsmål om respekt, forklarer hun, da vi senere drikker kvædete i pigerummet.

»Jeg er virkelig ærekær med det, jeg laver«, fortsætter hun. Skøge, der betegner sig selv som »midtvejs i livet«, er en af Bordellets syv telefondamer. Hun har været her siden den dag, Bordellet slog dørene op, og de første syv år har hun selv ligget på lagenet.

Telefondamerne er typisk ældre kvinder, der supplerer deres indtægt eller pension med at tage sig af de praktiske gøremål i huset; de tager telefonen, gør rent, lukker kunder ind og smider dem ud, hvis det bliver nødvendigt.


Et andet hjem

Skøge har desuden indrettet stedet: hun har købt de stribede puder, malet de caffé lattebrune vægge, og på flere af værelserne hænger hendes egne malerier.

»Jeg elsker det her sted. Det er mit andet hjem. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden«, konstaterer telefondamen, mens hun omhyggeligt lægger nogle enorme lagener sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Huset rummer otte års oplevelser med kvinder og kunder, som hun kom til at holde af. På Bordellet er alle lige, siger Skøge. Når du er nøgen, er det ligegyldigt, om du er ufaglært eller bankdirektør. Der kommer mænd i lederstillinger, som lægger deres indflydelse sammen med jakkesættet.

»Det kan jeg rigtig godt lide«, siger Skøge.

»Her skal man ikke slikke folk op og ned ad ryggen for at opnå ting, man skal ikke lefle for den, der er bedre stillet end man selv. Jeg har lært rigtig meget om tolerance af at være sammen med folk af alle stillinger og udlændinge af alle arter. Det er da en superspændende opgave«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce