xml

Kapitel 5: Penge, liderlighed - og burkaer

Om natten kan der være en times ventetid på bordellet. Ofte kommer fulde mænd i grupper, og pigerne må skynde sig for at følge med.

xml

Det eneste, man kan se på overvågningsskærmen, er et øje. Et kæmpestort øje, der bliver presset mod det lille kamera, som sidder på hoveddøren.

Manden trykker på ringeklokken for syvende gang på et minut. Da han vender sig om, kan vi se hans to venner bag ham i indgangen. Om natten, når de er stive eller på stoffer, kommer mændene som regel i grupper.

Når Bordellet hver fredag og lørdag holder åbent til klokken fem om morgenen, er kunderne yngre end på resten af døgnet - de lægger vej forbi, inden de skal i byen, eller når de er på vej hjem.

Jeg har hørt, at nattevagterne er mere ekstreme end døgnets øvrige timer på Bordellet. Mange af kvinderne gider ikke tage vagterne, fordi de påvirkede mænd med deres oppustede egoer er besværlige og længe om at komme. Loa derimod kan bedst lide natten, hvor tiden går hurtig, mændene står i kø, og der tit sker noget uforudset.

Klokken er kvart over tolv, jeg sidder på min faste plads ved telefondamernes bord og spiser resten af Loas Daim-chokolade. Hun sidder på hug bag det lille sorte sofabord og smører glidecreme på. Pigerne påfører deres falske ophidselse i diskretion, inden de går ind til kunden, der venter nøgen på sengen.

Break a leg »Har I egentlig set ‘Kapringen’?«, spørger Loa bag sofabordet. «Den skal I se. Man kommer på en måde til at forstå piraterne«.

»Altså, hvis det var mig, der bestemte, skulle de bare skydes. Hele bundtet!«, lyder det fra sofaen.

Dét er Camilla. Hun er en af grundene til, at Loa godt vil tage nattevagten. Camilla taler som Kaptajn Haddock, og ligesom Loa er hun temperamentsfuld og grænsesøgende. Hun kan fylde et helt rum ud med sin blotte tilstedeværelse.

Mens Loa går ind til sin kunde, smider 33-årige Camilla en Treo ned i et glas vand og reder håret. Hun har menstruationssmerter og er bagud med en aflevering på sit studie, men de næste seks timer skal hun være hende den drønuartige med de store, faste bryster.

»Det er enormt befriende«, konstaterer hun, trækker i stiletterne og tramper ud ad døren hen til værelset, hvor en kunde venter. Hun er en elefant på høje hæle.

» Break a leg!«, råber telefondamen Marianne, der tit sidder på nattevagterne.

» Don’t say that«, råber Camilla tilbage. »Jeg gør det jo«. Det er et slags ritual, de gentager resten af aftenen.

Fem minutter senere er Loa allerede tilbage fra sin kunde. Tidligt på natten, når mændene er på vej i byen, køber de frem for alt hurtige udløsninger. Et blowjob tager omkring ti minutter, sex et kvarter.

Mandesved og tomatskruer
Nu sidder Loa på sofaen med benene trukket op under sig. Hun tager tit dobbeltvagter om lørdagen. Så møder hun klokken 17 og går hjem klokken fem næste morgen. Det har været en stille eftermiddag, fire mænd foreløbigt, siger hun, men efterhånden er klokken to om natten, og hun er ved at være overtræt.

»Eeej, mine knæ lugter af mandesved”, klynker hun. Hvis der er én ting, Loa ikke kan lide, er det mandesved. Hun rækker ud efter chipsposen med tomatskruerne på bordet og kører en af chipsene hen over sine knæ. Hun lugter til dem. Det var bedre. Bagefter begraver hun hovedet i programmet for dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Pauserne på nattevagten er få.

»Åh, der er bare så mange film, jeg gerne vil se«, mumler Loa.

»Du ved godt, du har en kunde, ikk?«, spørger Marianne.

»Hvad?«

Der er bare nogle, hvor man med det samme kan høre, at de er nogle idioter

»Ja, han venter inde på det lille værelse«.

»Nå. Jamen så...«.

Inde ved siden af kan man høre Camilla stønne. Hun er mest til hård sex med mænd, der bare køber et kvarter. Efter et opslidende forhold med en tidligere kunde har hun i øjeblikket ikke overskud til at involvere sig følelsesmæssigt. Til gengæld er hun ikke til at overhøre, når hun involverer sig fysisk.

»Jeg har altså stadig ikke vænnet mig til, at hun larmer sådan«, bemærker Loa, mens hun går ud til kunden, der venter på hende.

Stiv stodder
To minutter senere er hun tilbage.

»Han er så stiv, han kan simpelthen ikke noget, han kan næsten ikke engang stå op«, konstaterer hun og hiver DOX-programmet frem igen. Telefondamen følger den afviste mand til døren.

»Beklager, men pigerne synes altså, at du er for fuld til at de har lyst til at være sammen med dig«.

»Jamen...jeg er altså schlet ikke sssærlig fffuld«, protesterer han på vej ned ad gangen.

Ved hoveddøren støtter han sig til karmen og vender sig om.

»Vved du hva’? Det er ssqu o..o..okay, at de siger det. Jeg vil gerne komme igen en anden gang«. Så vælter han ud i natten, mens Loa bliver sendt ind til den næste mand.

Svært for telefondamen
Lige nu er der en times ventetid. Det begynder at blive en logistisk udfordring for telefondamen Marianne. Der sidder mænd på samtlige værelser og venter, og nogle er gået ud for at få sig en øl, indtil det bliver deres tur.

Forvirringen bliver gradvist større. Loa er allerede på vej ned ad gangen igen.

»Loa, hey, hvad laver du?«, råber Marianne.

»Jeg hilser«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er den forkerte! Du skal hilse på ham i escortrummet.«

LÆS MERE

»Hvem er han? Er han dansker?«. Loa vil kategorisk ikke gå ind til mænd med udenlandsk baggrund, fordi hun er bange for, at hun kender dem fra sin opvækst på Nørrebro.

»Kig da ind«.

»Hvis det er en, jeg kender, slår jeg dig ihjel«, fastslår hun.

Noget af det bedste ved arbejdet

Alle involverede overlever, og mellem klokken fire og fem kommer der ikke en eneste kunde. Vi bestiller nogle salater til natmad og snakker om ligegyldigheder.

Så fortæller Loa, at en af hendes veninder vil begynde at gå med tørklæde. Efter ti minutters stilfærdig diskussion nævner noget ordet burka, og inden længe råber de tre kvinder ad hinanden:

»Man skal ikke diskutere sharialovgivning i mit land!«, tordner Camilla. »Hvis Hizb-ut Tahrir absolut vil have det, vil jeg gerne hjælpe dem med en offentlig stening på Rådhuspladsen«.

LÆS OGSÅ

»Ej, nu må du altså holde op«. Marianne, der ellers har været enig, synes tonen bliver for hård. »De kan da bare skride hjem, når de ikke har lyst til at leve som os«.

»Er det fedt at være fascist?«, spørger Loa, der har familie i Jordan, hvor hun også selv har boet. »Vi har jo ikke ret til at sige, at vores kultur er bedre end deres«.

Ingen af kvinderne vil give sig bare en millimeter, og efter en time giver de op. Den slags diskussioner er en fast bestanddel af deres fælles vagter, siger kvinderne, og det hele er glemt igen efter fem minutter.

Alle tre er enige om, at nattevagten i hinandens selskab er noget af det bedste ved arbejdet.

»Og så hedder det ellers en prostitueret«
Da Marianne går ud på badeværelset for at tørre op efter en kunde, der har været i bad, ringer telefonen. Camilla, der indtil for nyligt også har været telefondame, tager den.

»Hos pigerne, god aften. Om de sutter pik? Ja, hvad fanden tror du? Og så hedder det ellers en prostitueret«. Hun smækker på, og begge kvinder griner.

»Han var i gang med at gokke den af. Der er bare nogle, hvor man med det samme kan høre, at de er nogle idioter. Det gider jeg slet ikke bruge min tid på«, forklarer hun, mens hun skifter fra stiletter til sneakers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En bil holder uden for pigerummets vindue. Det er Camillas veninde, der henter hende. Marianne er gået i gang med at lukke ned, og om lidt kører hun Loa hjem. Sådan er det altid.

Kvinderne er tilfredse med nattens forløb. Både Loa og Camilla har haft mere end otte kunder. Det er en slags målestok for en god vagt: efter sex med otte mænd går man hjem med minimum 3.500 kroner.

I løbet af efteråret har kunderne ellers været forholdsvis få, og de har været nærige. Camilla husker tiden inden finanskrisen, hvor mændene lagde op til 1.000 kroner i drikkepenge efter et knald. Nu lægger de som regel intet.

CAMILLAS HISTORIE

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce