Der er lagt op til et »afgørende showdown«, når spidskandidaterne til at blive formand for EU-Kommissionen 23. maj mødes i en tv-transmitteret debat kun få uger før valget til Europa-Parlamentet.
Sådan beskriver European Broadcasting Union (EBU) det i hvert fald på sin hjemmeside, men det er ikke alle partigrupper i EU, der er inviteret med. De to højrefløjsgrupperinger ECR og ID er således udelukket fra at sende kandidater på scenen til at duellere med nuværende kommissionsformand Ursula von der Leyen og flere andre.