Annonce
Forsiden 29. apr. 2009 KL. 09.34

Bendt Bendtsen vil holde Tyrkiet ude af EU

Tyrkiet skal aldrig være fuldgyldigt medlem af EU, mener Bendt Bendtsen. »Farlig« udmelding og »valgkampspanik« lyder kritikken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den rigtige løsning for Tyrkiet i EU er ikke at stille et fuldt medlemskab i udsigt, men et privilegeret partnerskab.

Det mener tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K), der efter inspiration fra de konservatives tyske søsterparti, CDU, i Jyllands-Posten foreslår et alternativ til regeringens årelange mål om at arbejde for fuldt tyrkisk EU-medlemskab.

»Man skal prøve at finde en mellemvej for Tyrkiet«, siger Bendt Bendtsen, der er konservativ spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet 7. juni.

Så sent som for en måned siden stadfæstede udenrigsminister Per Stig Møller (K) under en forespørgselsdebat den mangeårige danske målsætning om, at Tyrkiets årelange forhandlinger med EU skal føre til tyrkisk medlemskab.

Syd for grænsen hos CDU hedder det imidlertid i valgprogrammet forud for valget i juni, at »et privilegeret partnerskab med EU er den rigtige løsning for Tyrkiet«.

DF: Det lugterr af valgkampspanik
Spidskandidat Morten Messerschmidt (DF), der indkaldte til forespørgselsdebatten for nylig, overvejer nu at tage initiativ til en ny debat for at få afklaret den konservative holdning.

»Men hvis Bendtsen pludselig mener det samme som CDU, er det da glædeligt. Jeg vil dog sige, at det lugter lidt mere af valgkampspanik, siger Messerschmidt.

Venstre fastholder fuldt medlemskab
Venstres spidskandidat, Jens Rohde, forudser, at Tyrkiet næppe inden for de næste 20 til 40 år vil kvalificere sig til EU-medlemskab. Men han mener lige så godt, at man kan fastholde målet om fuldt medlemskab.

»Hvis man fra starten smider håndklædet i ringen, får vi ikke forhandlet de kapitler, vi har interesse i - f.eks. partnerskab og samhandel«, siger Jens Rohde.

SF: Tyrkiet skal vurderes som alle andre lande
SF's formand, Villy Søvndal, fastslår, at Tyrkiet skal vurderes som andre lande, der søger optagelse.

»Jeg tror, at Bendtsen har haft et behov for at sige noget med en vis folkelig genklang«, siger Søvndal.

De radikale: Tyrkerne bliver røvrendt
Den radikale spidskandidat ved EU-valget, Sofie Carsten Nielsen, der kalder Bendt Bendtsens nye syn på Tyrkiet for »en farlig melding«.

»Det er helt ærligt at tage røven på tyrkerne. De er blevet stillet et medlemskab i udsigt. Det har vi også været med til at støtte. Vi er i gang med at forhandle et medlemskab. Jeg er enig med Bendt Bendtsen i, at der er store problemer i forhold til optagelse, og at det ikke bliver i morgen, fordi Tyrkiet slet ikke er i stand til at overholde kriterierne. Men vi skal i den grad holde fast i perspektivet og forhandlingerne. Vi skal holde Tyrkiet ved bordet«, siger Sophie Carsten Nielsen til Ritzau.

ritzau

Annonce
Nettet
16. maj. KL. 20.53 opdateret KL. 21.05
Revolution. Google er klar med ændring, der optimerer brugernes søgninger. Til at begynde med på engelsk, senere følger de på andre sprog. - Foto: THOMAS BORBERG

Nu kommer den største ændring af Google i årevis

Verdens største søgemaskine skal tænke mere som et menneske.

Tennis
16. maj. KL. 21.03
Syg. Caroline Wozniacki gik på banen med flere symptomer og kunne ikke følge med mod den stærke spanske grusspecialist. - Foto: Lynne Sladky (arkiv)/AP

Det var noget i luften, der slog Wozniacki ud

Allergisk reaktion, feber og ondt i halsen førte til ufrivillig exit ved Italien Open i Rom.

Nettet
16. maj. KL. 20.28
fupbutik. Et nærmere kig på den dansksprogede netbutik http://www.r4spil.dk/ viser, at det er rent fup. Siden er maskinoversat, og købsbetingelserne er kopieret fra en dansk netbutik. Betaler du penge her, ser du hverken dem eller varen mere.

Udenlandske svindlere snyder kunder i falske netbutikker

Juridisk er de udenlandsk baserede sider svære at gøre noget ved.

Annoncer
Annoncer