Karl Halvtag, talsmand for gæsterne på ’Bodega Den Gule Negl’:

Er der to danskere, jeg altid har haft respekt for, så er det dronning Margrethe og Mæsk McPenny. Margrethe, fordi hun er et godt eksempel for alle os rygere, og Mæsk McPenny, fordi han tog røven på staten, da han lavede aftalen om Nordsøen.

Og tænk, at han så skulle dø lige på Margrethes fødselsdag.

Det er meget trist.

Jeg skulle i øvrigt selv have været skibsreder, men det blev ikke til noget, for jeg bliver søsyg, bare jeg ser, at der er skum på øllen. Det er også derfor, jeg altid drikker af flasken.

Og det var måske Mæsk McPennys held. Altså ikke, at jeg altid drikker af flasken, men at jeg ikke blev skibsreder. For så havde han jo ikke mig at konkurrere med. Ha!

Jeg foreslog vores servitrice Linda ? eller servitrussen, som vi også kalder hende ? at vi skulle vise hr. Møller den sidste ære ved at drikke gravøl den lørdag, hvor han blev begravet. Det var hun helt med på. Hun sørgede oven i købet for at arrangere happy hour, så der var dobbelt op på alle gravøl, imens vi så det i fjernsynet.

Det var en stærk oplevelse. Jeg må indrømme, at mine følelser fik frit spil. Jeg tror ikke, jeg har grædt så meget, siden min undulat Sigurd døde for nogle år siden, fordi jeg havde glemt at slukke for kartoflerne. Tårerne trillede ned ad kinderne, så mine smøger blev våde og var lige ved at gå ud.

Og nu, hvor vi taler om smøger, så har børnehaven inde på Christiansborg jo igen fundet ud af at stramme grebet om os rygere. Nu må ikke engang Margrethe ryge i sit eget hjem på Amalienborg.

Jeg er normalt et meget roligt gemyt. Men dér blev jeg sgu tosset. Dér sætter jeg grænsen.

At forbyde dronningen at ryge på sit eget slot!?

Det er jo majestætsfornærmelse!

Derfor vil jeg også som talsmand for stamgæsterne på Neglen tillade mig at sige til hende, hvis hun læser det her, at hun til hver en tid skal være velkommen til at ryge igennem på Neglen. Selv om hun ikke har været her før, skal hun få den bedste plads ved vores stambord. Og hvis hun vil spille dart, får hun lov at kaste først. Vi forventer ikke noget til gengæld. Hun behøver hverken at give os hakkeordenen eller elefantordenen.

Men hun skal selvfølgelig være velkommen til at give en omgang elefantbajere.

I ØVRIGT MENER JEG
at historien om, at jeg sover på mit kontor, blot er endnu et eksempel på, at pressen vil sætte mig i gabestokken.

J.B. Olsen

FACEBOOKBliv ven med Politiken