Hvis man vil sikre drikkevand godt og billigt, bør man forebygge pesticidforurening ved at opkøbe jord omkring vandboringerne og plante skov på den. Det er forskerne enige om. Og det har staten da også aftalt med kommuner og vandselskaber.

Men selv om prisen på landbrugsjord nu er lavere end i årevis, er staten begyndt at trække sig fra aftalerne. For eksempel vil man ikke som lovet betale 50 procent af skovrejsningen i et par sårbare drikkevandsområder i Århus.

LÆS ARTIKELDanmark planter mindre skov end lovet

»Det er absurd, for der er ingen tvivl om, at gevinsterne for samfundet er større end udgifterne«, siger professor Niels Elers Koch, direktør for Skov & Landskab på Københavns Universitet og formand for Skovrådet.

Skovrådet består af forskere, miljøfolk, repræsentanter for træindustrien og landmænd og andre skovejere. Rådet peger på, at skovrejsning ikke blot beskytter drikkevandet, men også mangfoldigheden af dyr og planter. Desuden sikrer det friluftsmuligheder til gavn for folkesundheden samt træ til møbelproduktion, grøn energi og CO2-lagring.

Og så har regeringen i øvrigt lovet at fordoble skovarealet inden 2080. Hvis det skal opfyldes, skal man plante mere end dobbelt så meget skov om året.

Også i vandværkernes forening Danva ryster man på hovedet. Miljøministeriet har siden 2002 indgået 20 aftaler med kommuner og vandværker om sikring af drikkevandet, blandt andet i København, Århus og Odense.

Det var meningen, at aftalerne skulle opfyldes i løbet af 10-20 år. Men med de bebudede nedskæringer på skovrejsning kan det tage op mod 50 år.

»Og skovrejsning er uhyre vigtigt for vandselskaberne i deres bestræbelser på at sikre rent drikkevand. Hvis man bruger millioner på det her nu, kan man spare borgerne for et truende fremtidigt milliardtab«, siger Lars Fischer, funktionschef i Danva.

Forurenet grundvand
Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har været med til at udvikle en model for beskyttelsesområder omkring vandboringer.

»Det giver rigtig god mening at begrænse sprøjtning i nærheden af vandboringer. Blandt andet fordi det allerøverste grundvand mange steder er voldsomt forurenet af pesticider. Det er ikke det, man pumper drikkevand op fra, men når man pumper fra det dybere lag, skaber man undertryk omkring boringen, og det kan suge det øverste forurenede grundvand ned«, siger statsgeolog Per Rosenberg fra Geus’ geokemiske afdeling.

GRAFIKSprøjtegiftens vej fra mark til grundvand

Ifølge Geus er det i mange tilfælde netop den effekt, der fører til forurenede vandboringer.

Der kan også ske forurening længere væk fra en boring, men den vil typisk blive fortyndet undervejs ned til det dybere lag vand. Derfor giver det mening først og fremmest at beskytte området lige omkring boringen.

LÆS ARTIKELLøftebrud bringer drikkevand i fare

Miljøminister Karen Ellemann (V) er på ferie og har svaret på Politikens spørgsmål på mail.

Hun medgiver, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at rejse skov for blandt andet at sikre drikkevandet. Men ministeriet har ikke nok penge i kassen til alle de projekter, der kan betale sig.

»Derfor prioriterer vi de projekter, hvor vi kun skal finansiere selve naturgenopretningen og skovrejsningen og ikke betale for jorden også. Det sker ud fra den klare målsætning at få mest muligt for de skattekroner, vi bruger på statslig skovrejsning«, skriver ministeren.

Siden 1991 er næsten en tredjedel af de danske drikkevandsboringer lukket eller på vej mod lukning.