Når Jarl Cordua går ind på en restaurant i Danmark for at spise, nægter han at lade sig betjene på engelsk. Hvis tjeneren taler engelsk til ham, fortsætter han bare selv med at tale dansk eller – om nødvendigt – pege på menukortet.
»Det skaber selvfølgelig en lidt ubehagelig stemning til at begynde med. Nogle slår ud med armene og siger: »English, please«. Men jeg fortsætter bare med at tale dansk og pege«.
Det danske sprog har fået en ny, borgerlig kriger.








