Der kan være stor forskel på, om dit favoritparti har med- eller modgang, alt efter hvilket medie du læser historien i. Og det er der faktisk en god forklaring på. De fleste medier skriver nemlig historier på baggrund af en enkelt måling fra et enkelt institut, og disse målinger er der stor forskel på.
En analyse af 439 målinger de sidste 4 år viser nemlig, at der er systematiske forskelle på, hvor stor tilslutning Venstre, Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti får hos de enkelte institutter.
Ritzau bruger eksempelvis målinger fra Voxmeter, og de giver systematisk Socialdemokraterne en højere tilslutning end Greens, som er Børsens primære måleinstitut.
Analysen af de 439 målinger er foretaget af Erik Gahner Larsen og Zoltan Fazekas, hhv. ph.d.-studerende og postdoc ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet og kan læses her.
Det vigtige forbehold
Når et institut giver et parti en systematisk højere eller lavere tilslutning, ses det ved, at målingen afviger fra gennemsnittet af de øvrige. Men det betyder ikke nødvendigvis, at målingen er mindre korrekt.
Det kan forklares med et tænkt eksempel: Forestil dig en matematiktime, hvor alle afleverer svaret på et regnestykke. Her vil gennemsnittet af svarene næppe være det bedste svar. Det svar, der afviger mest fra gennemsnittet, kan meget vel være det mest korrekte.
På samme måde kan meningsmålinger der afviger fra gennemsnittet ikke siges at være mindre korrekte, da de forholder sig til hinanden og ikke til et valgresultat.
Alligevel er de interne forskelle ret interessante, da de kan resultere i vidt forskellige billeder af den politiske udvikling, afhængig af hvilken avis du læser.
Bliver dit parti undervurderet?
Vælg dit favoritparti, og se, om målinger systematisk afviger i forhold til de øvrige. Som en bonusinfo kan du også se, hvilke medier, der benytter det pågældende institut.
Et interessant sted at begynde er hos DF, der oplever både signifikante overvurderinger og undervurderinger. Den grå firkant illustrerer usikkerheden ved resultatet.
Bag om tallene
Analysen undersøger, hvorvidt en meningsmåling systematisk adskiller sig fra de øvrige, og derfor sammenlignes disse med et gennemsnit af alle otte institutters målinger, der tæller lige meget.
Vægtede gennemsnit – hvor visse institutters målinger tæller mere end andre – bruges ofte for netop af tage højde for de systematiske afvigelser, og er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.
Meningsmålingerne er fra perioden 28. september 2011 til 27. maj 2015. Alternativet og Kristendemokraterne indgår ikke i undersøgelsen.
