OVERSVØMMELSER

I slutningen af juli blev Pakistan ramt af det værste uvejr i mange årtier.

Oversvømmelserne har kostet tusindvis af liv, mens millioner er blevet hjemløse.

Udviklingsminister Søren Pind har med sine udtalelser i TV-avisen (3.8.) om den aktuelle katastrofe i Pakistan, hvor omtrent 2 millioner pakistanere er ramt af de største oversvømmelser i 80 år og akut har behov for nødhjælp, gjort nødhjælp til et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Ifølge Søren Pind gives hjælpen som en økonomisk investering med henblik på at modvirke rekruttering til Taleban.

Nødlidende mennesker vi ser på tv-skærmen, som kalder på vores medlidenhed og hjælp, vil udviklingsministeren altså mene, at vi kynisk skal opfatte som terrorister i svøb.

LÆS OGSÅMillioner mangler nødhjælp i Pakistan

Men sine vrangforestillinger bør udviklingsministeren holde for sig selv i stedet for at fremsætte dem på tv.

Ulykkelige billeder bør tages for pålydende, blandes de sammen med fjendebilleder, antipati og kynisme over for de mennesker, vi skal hjælpe, bliver hjælpen derefter.

Søren Pinds selviscenesættelse og spin for galleriet harmonerer da heller ikke med, hvordan Danmark giver nødhjælp.

Ifølge regeringens egen politik på området skal nødhjælp være uafhængig af politiske, økonomiske, militære eller andre hensyn.

Det betyder på godt dansk, at Søren Pind med sin udtalelse er i skærende kontrast til regeringens egen formulerede strategi, når han mener, det er legitimt at sammenblande sikkerhedspolitik og humanitær bistand.

Spørgsmålet er, om Søren Pind mener det alvorligt, når empati på tragisk vis erstattes af antipati over for dem, der har et akut behov for hjælp.

Pinds begrundelse står nemlig i skærende kontrast til et humant, civiliseret syn på nødlidende mennesker og dermed i modsætning til et traditionelt borgerligt menneskesyn, hvor pointen er, at man hjælper mennesker i livstruende nød.

Vrangforestillingen om, at enhver nødlidende muslim er potentiel terrorist, klæder ikke en borgerlig politiker.

Søren Pinds selvfremstilling som realistisk og pragmatisk udviklingsminister kan nemt gennemskues som værende uærlig, hvilket ses af, at 5 kroner til hver nødlidende mere er udtryk for manglende deltagelse i pakistanernes nød og håbløshed end en reel aktiv indsats imod Taleban.

Dette underbygges af, at Søren Pind kalder det danske bidrag »en gestus« (DR Nyhederne 3.8.).

Ikke bare Søren Pinds argumentation er uholdbar, men hans sikkerhedspolitiske præmisser er tydeligvis falske.