Kære Lars.

For halvandet år siden bød jeg dig her i Politiken velkommen som statsminister, da Anders Fogh efterlod dig med et Danmark i økonomisk krise, med en uværdig nationalistisk udlændingepolitik og med et Venstre, hvor enhver selvstændig tankegang var bandlyst.

Jeg opfordrede dig til at blive den gode, gamle Lars Løkke fra Græsted-Gilleleje, som vi er mange, der kan huske.

Den Lars Løkke, der brændte for en fornyelse af vort velfærdssamfund, for en frisindet holdning også i udlændingepolitikken og for en åben debat, hvor nye ideer kan luftes og diskuteres.

En sådan kursændring forudsatte, at du satte dig i respekt – ikke mindst over for Pia Kjærsgaard, der jo med rette i lang tid har været betragtet som Danmarks egentlige leder.

Og samtidig skulle du frigøre dig fra arven efter Anders Foghs enevælde og slippe de liberale kræfter og tanker løs, som forhåbentlig stadig findes i Venstre.

I disse dage, hvor VK-regeringen kan fejre sin 9-års fødselsdag, må jeg desværre konstatere, at du ikke har fulgt opfordringen, men at du i stedet forsøger dig som Anders Fogh II.

Det har senest vist sig ved finanslovsforliget.

Visioner og reformer er stadig borte med blæsten, og endnu en gang skal udlændinge hænges ud, som om de er årsagen til alle Danmarks problemer.

Venstres idémæssige og moralske nedtur fortsætter.

Med finanslovsforliget opretholder Danmark sin status som landet med det højeste skattetryk i verden, hvor de offentlige udgifter aldrig har været større, og hvor staten har et tordnende underskud på næsten 100 milliarder kr.

Og endnu værre. På grund af manglende reformer forsvinder udgifterne i ineffektivitet og administration, og kvaliteten af velfærdsydelserne daler.

Kommunernes og regionernes næsten eneste tilbageværende opgave er at gennemføre besparelser på hospitaler, skoler, daginstitutioner, plejehjem m.m., og den idéudveksling i det nære samfund, som du i dine yngre dage var en aktiv deltager i, er afgået ved døden.

Hvordan har du det med denne udvikling i velfærdssamfundet, Lars ? Det er, hvad Anders Fogh og Dansk Folkeparti står for – men det er da ikke dig, vel?

Og hvordan har du, som gør alt for at værne om dit privatliv, det med, at Danmark er kommet nærmere og nærmere et Stasi-lignende samfund, hvor staten overvåger den enkelte uden nogen form for retssikkerhed.

Jacob Mchangama fra den liberale tænketank Cepos oplyser således på sin blog, at antallet af love og regler, der giver offentlige myndigheder adgang til at ransage private hjem og virksomheder uden en retskendelse, er øget fra 111 i 1996 til 234 i 2010.

Da VK-regeringen tiltrådte, lovede man, at Danmark skulle have langt færre af disse grundlovskrænkende regler, som jeg i Venstres gruppe har hørt bl.a. Birthe Rønn Hornbech tordne imod.

Venstre har i det hele taget lovet at indføre regelforenkling, og din næstformand, Kristian Jensen, udtalte senest i forbindelse med landsmødet, at Venstre skulle afskaffe en regel om ugen.

Han glemte bare at fortælle, at Venstre sidste år fik vedtaget 30 nye love og bekendtgørelser – hver uge. Nu skal det måske kun være netto 29 … Er det, hvad din regering står for ?

Herunder er der nu med finanslovsforliget aftalt, at der igen skal indføres nye ydmygende regler for udlændinge, herunder nye og skrappe betingelser for adgangen til, at en dansker og en udlænding må gifte sig.

Udlændinge bliver på alle måder at betragte som andenrangspersoner.

Da Pia Kjærsgaard præsenterede finanslovsforliget, udtalte Peter Skaarup med stolthed, at Danmark nu havde de skrappeste udlændingeregler i Europa. Er du også stolt af det, Lars?

Sagen er, at Danmark er ved at indføre de mest diskriminerende regler, siden nazisterne indførte Nürnberg-lovene 15. september 1935.

Hvis man omformulerer disse to love og skriver udlændinge i stedet for jøder, minder ’Rigsborgerloven’ og ’lov om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære’ i høj grad om dagens Danmark.

I Nürnberg-lovene blev bl.a. ægteskaber mellem en ikke-jøde og en jøde forbudt, og tyske jøder havde generelt ikke samme rettigheder som andre tyskere.

Vågn nu op, liberale Venstrefolk og andre borgerlige med frisind og international forståelse.

Venstre og Danmark er langt inde i en moralsk nedtur, hvor vi forlader grundlæggende friheds- og lighedsidealer, der står i vor grundlov og i vore internationale samarbejdsaftaler.

Og hvad drejer det sig om?

3-4.000 ægteskaber om året, hvoraf kun en mindre andel er med muslimske ægtefæller, hvis det er det, som det handler om.

Skal staten virkelig blande sig i vor ret til at vælge ægtefælle ud fra kærlighed, og skal en udlænding godkendes som god nok til en dansker ud fra et eller andet pointsystem?

Er det dit Danmark, Lars?

Og Lars, er denne udlændingepolitik det, som du og VK-regeringen også skal huskes for, når tiden rinder ud?

Og det gør den jo snart, i hvert fald hvis man skal tro de mange opinionsundersøgelser.

De tyder på, at enden er nær, og at VK-regeringen ikke når frem til en 10-års dag, idet valget jo skal holdes senest 13. november næste år.

Som det tegner sig, bliver resultatet langt fra valget 20. november 2001, hvor V og K tilsammen fik 40,3 procent af stemmerne – fordelt med 31,2 procent til V og 9,1 procent til K.

Sammen med Dansk Folkepartis 12,0 procent var der dengang 52,3 procent af vælgerne bag den nye regering.

Nu ligner det 24-28 procent af stemmerne til V og K sammenlagt, hvilket er langt mindre end det, Venstre alene havde i 2001. Det bliver et katastrofevalg for begge partier.

Dansk Folkeparti ser derimod ud til fortsat at klare sig godt – og bliver måske allerede ved næste valg det største parti på højrefløjen, men der er alligevel langt til et VKO-flertal.

End ikke en stor valgsejr til Liberal Alliance, de ’umodne’, som I kalder dem, vil være tilstrækkeligt til at fortsætte.

Derfor er spørgsmålet for dig, Lars, om du vil fortsætte med at lade dig køre rundt i manegen af Pia Kjærsgaard og fortsætte den idémæssige og moralske nedtur til det sidste.

Eller om du snart vil træde ud af Anders Foghs skygge og vise, at du ikke kun er en god nr. 2., men også en god nr. 1.

Vil du vise, at der er en grænse for, hvor meget Venstre kan svigte de liberale idealer?

Vælger du det, så husk, hvilket motto salig Venstre-leder Chresten Berg gik til valg på i 1884: ’Gå aldrig på akkord med uretten’.

Han vandt valget.