Børnepsykolog: Vi ved ikke, hvad vi gør ved børnene
Mange børn er ensomme i daginstitutionerne, for vi giver ikke kærlighed nok, siger børnepsykologen Margrethe Brun Hansen.
| 85 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Mette Højbjerg |
fakta
»I virkeligheden var det et kæmpeeksperiment, vi startede i 60’erne og 70’erne
med at sende vores børn i daginstitutioner. Vi gjorde det uden omtanke, vi
gjorde det, fordi vi ville ud og virke i samfundet. Men vi blev så optaget
af os selv, at vi glemte at diskutere: hvad med børnene«.
Sådan husker børnepsykolog og forfatter til en lang række bøger om børn
Margrethe Brun Hansen den tid, hvor kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet,
og børnene skulle i institution.
I dag mener hun, at generationen, der uden omtanke sendte ungerne i vuggestue,
var alt for naiv, og at datidens forsømmelser koster for nutidens børn.
»Vi glemte at se livet med barnets øjne. Så vi afleverer dem bare i en
institution. Vi fik ikke diskuteret, hvor lang arbejdsdag de små kunne
klare, for at de trivedes. Vi fik ikke diskuteret, hvor meget ferie de har
ret til. Vi fik heller ikke talt om, hvor meget støj de kunne klare. Når man
ser på institutioner i dag, kan man med rette spørge: Hvad er det, vi
tilbyder dem?«.
Hvad er det så, vi tilbyder dem?
»Det, en institution kan, er at give dem en barndommens gade, for der er jo
ingen mennesker hjemme på vejen i dag. Børnene er nødt til at komme hen et
sted, hvor de kan lege og knytte venskaber, være med i en gruppe, blive
stimuleret«.

Er det godt nok?
»Der, hvor jeg synes, vi er gode, er, at vi giver dem synlig omsorg. Stole og
borde, der passer, store legepladser. Vi har pædagoger, der passer på dem,
og en stue med legetøj. Der hvor børn lider skade i dag, der hvor det gør
ondt i børns sjæle, er, at der er en ensomhed mange gange, når de går i de
institutioner. Man kan se, når de sidder og kigger ud ad vinduet klokken 16
og venter eller søger efter en voksen, som ikke er der, fordi der skal
ryddes op og fejes. Den der ensomhed og tristhed i børnene observerer jeg.
Vi mangler den usynlige omsorg. At børnene føler sig set og læst og forstået
som den, de er. Mange børn går jo flere gange hen og kigger efter mor eller
far ved hegnet ud mod parkeringspladsen. Det er tydeligvis, fordi de
oplever, at de har bedt om hjælp så mange gange i dag uden at få den«.
Hvordan påvirker det børn?
Var det det vi ville?
Debatserie
Den måske mest gennemgribende forandring af danskernes liv i de seneste 40 år var, at børnene blev sendt i daginstitutioner, da mor kom ud på arbejdsmarkedet.
I den kommende tid vil vi undersøge: Hvad skete der med børnene undervejs?
Betalte og betaler de prisen? Og hvordan fungerer vores institutioner i dag?
»Et lille barn på et år, som bliver sat på et gulv, og så går far eller mor,
er fuldstændig afhængigt af de voksne, der står omkring det. Af deres
omsorgsevne. Hvis pædagogerne har en dårlig kultur, så smitter det af på
børnene, og der findes kolde institutioner, ligesom der findes hjem, hvor
stemningen er kold. Det er noget usynligt. Men man kan mærke det, og børn
tager jo smerten til sig«.
Har børn så godt af at være i institution?
»Når de er 2-3 år, har de godt af at være i der 4-5-6 timer, alt efter alder.
Der er meget stor forskel på vuggestue- og børnehavebørn. Men der er ingen
tvivl om, at de der lange dage, hvor de ikke får det nærvær, de har behov
for, det er hårdt for dem. Derfor synes jeg, at man de første 3-4 år bliver
nødt til at sætte sit liv på standby, for barnet er afhængigt af sine
forældres nærvær og at blive set og forstået. Vi er de afgørende i livet for
børnene. Pædagoger er der kun for en stund og forsvinder ud af børnenes liv.
I dag sidder jeg ofte med de store 18-19-årige i min praksis, og de siger,
at de har savnet deres forældre. De har følt sig ensomme«.
Får børn så nok nærvær, når de er i institution det meste af de vågne timer?
»Det er ikke blevet undersøgt, og det er egentlig ret utroligt. Der er ikke
lavet forskning. Ingen har spurgt børnene. Men hvis man kan sin
grundpsykologi, så er der ingen tvivl om, at livets lykke er, at man har
oplevet kærlighed og en familie, hvor forældrene er til stede«.
Hvad er det så for nogle samfundsborgere, vi får i den anden ende?
»Jeg er bange for, at vi nemt får børn, der lærer at klare sig selv. Små
egocentrikere, som siger af erfaring, at hvis jeg skal have mine behov
tilfredsstillet, så skal jeg gøre det selv. Vi får lidt kolde børn, som ikke
har overskud til andre. Og så får vi den type, som jeg kalder bimmerbørn,
som kæmper for at få opmærksomhed. Så er der den fjerde type, som trækker
sig. Som bliver ensomme og observatører til livet«.
Så det eksperiment, I startede for 40 år siden, er du ikke helt tilfreds
med?
»Nej. Det er uhyggeligt at tænke på, at en pædagogs varme eller mangel på
samme kan få afgørende betydning for et barns fremtid. Skal eksperimentet
blive mere vellykket, må der stilles krav om, at barnet har en til to faste
voksne relationer, som kan træde i forældrenes sted, at det antal timer, de
tilbringer i daginstitutionen, er tilpasset barnet, og at pædagogerne har en
høj faglighed og sund institutionskultur«.
Se også
- Pædagoger får ny uddannelse i multikultur 20. jan 16.07
- »Hold mund med jeres hykleri, I gamle feminister« 15. jan 08.30
- Moderkulten er en byrde 03. jan 12.52
- Der er for mange dårlige pædagoger 13. dec 10.53
- Ingen børn vil forlades af mor og far 04. dec 08.00
- De første par år er afgørende 04. dec 08.00
- Små børn bør blive hjemme 04. dec 08.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Jeg tager ikke imod et job i Netto
Jeg er en ung kvindelig studerende, som prøver at gå uden om Netto.
SF's famlende start truer Søvndals projekt
Søvndal må genopfinde sit regeringsparti og sin egen rolle som partileder.
På tide, at statsministeren brød den onde cirkel
Det er fornuftigt, at regeringen opgav betalingsringen.
Bjørn Nørgaard raser mod vindmøller
Store vindmølleanlæg vil ødelægge Danmarks smukkeste naturområder.
Claus Meyer fortjener vores tak
Det vil være tragisk, hvis andre nu viger tilbage for at give dømte en ny chance.
Får offeret også en chance til?
Resocialisering skal ske uden at trampe på ofrene, skriver voldsoffer.
Det er ingen synd for muslimer at smage svinekød
Muslimens indtagelse af svinekød kan forsvares ud fra et religiøst synspunkt
Espersen: Nyudannede journalister er for vattede over for politikerne
»Det er da vidunderligt, at politikere selv kan redigere de danske aviser«.
Mette Frederiksen er på rette reformspor
Beskæftigelsesministeren er kommet bedre i tråd med det gamle arbejderpartis rødder.
Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden
ibyen anbefaler
-
17. feb. 2012 KL. 22.55 Biografen The Descendants
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
23. feb 00.01
-
22. feb 00.01
-
21. feb 00.01
-
20. feb 00.01
-
19. feb 00.01
-
18. feb 00.01
-
17. feb 00.01
-
16. feb 00.01
-
15. feb 00.01
-
14. feb 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. feb 10.24
-
23. feb 00.13
-
22. feb 18.48
-
22. feb 17.08
-
22. feb 15.16
- › Se flere
Seneste Skriv
-
22. feb 17.09
-
21. feb 16.59
-
21. feb 08.32
-
20. feb 10.32
-
17. feb 11.32
-
15. feb 21.43
-
14. feb 12.30
-
14. feb 10.17
-
13. feb 16.35
-
13. feb 15.03
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
23. feb 00.01
-
22. feb 00.01
-
21. feb 00.01
-
20. feb 00.01
-
19. feb 00.01
-
18. feb 00.01
-
17. feb 00.01
-
16. feb 00.01
-
15. feb 00.01
-
14. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. feb 08.48
-
20. feb 12.06
-
23. feb 10.11
-
22. feb 14.52
-
22. feb 00.01
Mest læst i går
-
20. feb 13.44
-
22. feb 00.01
-
22. feb 14.52
-
22. feb 13.08
-
22. feb 14.35
-
22. feb 09.14
-
21. feb 12.20
-
22. feb 00.01
-
22. feb 15.46
-
22. feb 17.09
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|






















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR