Lad os give et skattefradrag til dem, der donerer deres hjerte, nyre eller lever bort.

Det foreslår Thomas Søbirk Petersen, som er lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet.

Hvorfor det, Thomas Søbirk?

»I Danmark får man et skattefradrag, hvis man giver penge til velgørende organisationer. Hvorfor? Fordi vi mener, det er godt og kan redde liv. Men vi kan altså også redde 50 liv i Danmark om året, hvis flere mennesker donerede deres organer. Derfor skal vi give et skattefradrag til dem, der gerne vil donere deres organer«.

Helt ærligt, er det ikke usmageligt at gøre organdonation til en forretning?

»Det usmagelige er da, at vi lader folk dø. Tænk, hvis det var din veninde, dit barn eller din mor, der manglede et organ, og spørg så, om det ville være usmageligt, at deres liv bliver reddet, fordi nogen fik et skattefradrag. Hvis det er usmageligt, er det så også usmageligt at give et skattefradrag til folk, som giver til velgørende organisationer?«.

Hvorfor skal der lige penge til?

»Vi skal have folk ud af deres slummer, og der er noget, der tyder på, at vi mennesker lader os motivere af en pengegave«.

Det kan da også være, at folk bare ikke vil være organdonorer?

»Undersøgelser viser, at ca. 70 procent af befolkningen gerne vil donere deres organer, men vi er meget træge, når vi skal tilmelde os donorregisteret. Med mit forslag baserer vi stadig organdonationen på frivillighed, men vi skal give folk et nænsomt skub i ryggen til at gøre det, de egentlig gerne vil«.

Men så skal vi vel også betale folk, der donerer blod?

»Der er selvfølgelig mulighed for at komme ud på en glidebane. Men i dag er der ikke mangel på blod, og det fungerer fint med en frivillig ordning. Det fungerer bare ikke med organdonation. Selv om det har været frivilligt at donere siden 1990, er det ikke lykkedes at få nok organdonorer. Derfor er det tid til at gøre noget drastisk ved det«.

Men laver vi ikke en organhandel, der minder om handlen i Indien og Pakistan?

»Jo, men man kan jo sige, at man udnytter folk mindre i Danmark ved f.eks. at give 1.000 kroner til folk, der gennemsnitligt set er meget rige, end hvis man giver 50.000 til folk, der i gennemsnit er meget, meget fattige«.

Hvad så med den ret, de pårørende har til at lade organerne blive i den hjernedøde?

»Det er klart, med et skattefradrag så går det ikke, at man lader de pårørende omstøde valget af organdonation. Vetoretten og skattefradraget vil være uforenelige. Men den ret synes jeg allerede i dag er meget problematisk, for det svarer til, at pårørende har lov til at overtrumfe et testamente, og det vil vi jo mene er helt uacceptabelt«.

Men man må da også respektere, at der er en masse følelser hos de efterladte?

»Selvfølgelig, men vi skal da også respektere følelserne hos dem, der dør på ventelisten. Man fokuserer i debatten hele tiden på de pårørende til organdonoren. I stedet burde man fokusere på dem, der dør, fordi nogen har sagt nej. Mit følelsesargument er, at vi kan redde folks liv ved at ændre reglerne, selv om det måske bliver hårdere for nogle af de efterladte«.