»Det er mænd, der løber med sildesalaten og ordenerne, mens de, der rent faktisk skriver det, folk læser, er kvinder«.

Denne kønspolitiske opsang lancerede Forfatterforeningens formand, Lotte Garbers, i Dagbladet Information forleden.

Men hvis mændene får priserne, er det vel, fordi de skriver bedre, Lotte Garbers?

»Nej, det er de kvindelige forfattere, som bliver udlånt mest på bibliotekerne. Det tyder jo ikke på, at kvinderne skriver dårlige bøger«.

Men de litterære priser skal vel ikke nødvendigvis uddeles til de mest læste forfattere. Så går der vel ’X Factor’ i litteraturen?

»Jeg mener ikke, at fordi en bog er populær, er den nødvendigvis også god. Så ville verdens bedste forfatter jo være Barbara Cartland. Men problemet er, at der er noget bagudrettet reaktionært mandehørm i mit fag – ligesom i de fleste andre fag«.

Så litteraturens kønsproblem er, at der sidder en bunke gamle, støvede mænd, som kun synes, at mænd er gode?

»Ja, hvis vi kigger på Det Danske Akademi, kunne det være let at hoppe til den konklusion. Der er jo også flest mænd i Forfatterforeningen. Men spørger du sekretæren i Akademiet, Jens Smærup Sørensen, så tror jeg faktisk, han er med på, at de har et kønsproblem i Akademiet, og når de uddeler priser«.

Forstår du, hvis mændene i din forening studser over, at du kritiserer dem for at vinde priser?

»Jeg kritiserer ikke, at de får priserne. Jeg konstaterer, at der er nogle gamle mekanismer, som knytter sig til at gammelt patriarkalsk samfund. Dengang sad mænd og bappede på deres piber inde ved Gyldendals mahogniborde og klappede hinanden på ryggen, mens de lod kvinderne passe børn«.

Men problemet i dag er vel, at mænd ikke bliver læst?

»Det er først et problem, hvis de vigtige forfattere ikke bliver læst. Men om det er kvinder eller mænd, er for så vidt underordnet. Jeg synes, problemet i højere grad er, at mænd ikke læser skønlitteratur. Det er et problem, for jo flere, der læser, jo bedre litteratur får vi«.

Er priserne ikke en god trøst til mænd, som ikke kan finde ud af at få et stort publikum?

»Det er ikke synd for mændene i den litterære verden. Jussi Adler-Olsen har lige vundet De Gyldne Laurbær. Mænd har siddet på flæsket i mange år«.

LÆS OGSÅ Krimiforfatter får boghandlernes laurbær

Det er da heller ikke godt, hvis det pludselig er kvinderne, der sidder på flæsket?

»Nej, vi skal jo stadig have det sådan, at den bedste litteratur får de største priser«.

Er det ikke lidt sent, at man tager denne diskussion om mændenes dominans – også i litteraturens verden?

»Man kan da godt sige, at hvis mit formål med at fremme litteraturen og dens position er, at jeg bare vil have ligeberettigelse, så er vi sent ude«.

Hvorfor så hele den her diskussion?

»Det er ikke vores diskussion. Men vi skal selvfølgelig sikre, at det er den bedste litteratur, der vinder priserne – selv om de er udvalgt af mændene. Det er jeg ikke helt sikker på er tilfældet i dag. Men jeg må lige kigge Jens Smærup Sørensen dybt i øjnene, næste gang jeg ser ham. Så må vi se, om det virkelig er rigtigt, at der ikke er en eneste relevant kvindelig kandidat til akademiet«.

Hvad med kønskvotering, som man taler om i den øvrige del af erhvervslivet lige i øjeblikket?

»Aldrig i livet. Det bliver over mit lig«.