»Kære bror Sverige, fej for din egen dør først«
Søren K. Villemoes svarer på svenske Fredrik Rubins opsang til Danmark.
| AF Søren K. Villemoes |
fakta
Kære Sverige.
Tak for dit brev.
Det er dejligt at vide, at ens storebror bekymrer sig om, hvordan det står til. Men ærlig talt, broder, jeg ville ønske, at du kunne se bjælken i dit eget øje, før du sender bekymrede breve om splinten i mit.
LÆS INDLÆGÅbent brev til Danmark fra Sverige
Du spørger, hvorfor vi sender »romaer ud med hovedet først«.
Jeg går ud fra, at du taler om de 23 romaer, der havde slået sig ned på Amager uden at leve op til kravene for ophold, der gælder hos os. Vi sendte dem retur sidste år.
Det var ingen rar beslutning, og det var alt andet end en glædens dag. Vi
diskuterede det meget herhjemme. Både de retlige aspekter og de politiske.
Det eneste, jeg hørte fra dig, var et anklagende råb om racisme fra den anden
side af Sundet. Derfor bliver jeg nødt til at spørge dig: Hvorfor afviste du
alene i marts 2010 1.100 serbiske romaer, der søgte asyl?
Og hvordan kan det være, at vi aldrig hørte nogen nævneværdig debat om det hos
dig? Du havde sikkert dine grunde, men hvorfor var der næsten ingen, der
diskuterede det, hvorfor var der så tavst?
Du spørger, hvorfor jeg lader debatten om muslimer føre til heksejagt. Men jeg
er forvirret. Hvor foregår denne heksejagt?
Kan man virkelig sidestille en debat om islam med forfølgelse af troende? Hvor er den inkvisition, du hentyder til? Hvem foretager skueprocesser mod muslimer i mit hus? Fortæl mig det, og jeg vil stoppe det øjeblikkeligt!
Sagen kort
18. februar skrev den svenske journalist Fredrik Rubin en opsang til Danmark.
Åbent brev til Danmark fra Sverige
Han var skuffet over, at frisindet er gået tabt i Danmark.
Dette indlæg er svar på svenskerens kritik.
Der er ikke indført særlove for folk af en bestemt tro i mit hjem, og jeg er
stolt over at kunne sige, at vi har en lov for alle trosretninger herhjemme.
Jeg værner om religionsfriheden, nøjagtig som jeg værner om ytringsfriheden.
Hos dig, min kære broder, ser jeg ingen debat, ingen religionskritik, ingen
diskussion om, hvad islam er, og hvad religionen kan medføre. Selv ikke da
en selvmordsbombe sprang i Stockholm, kunne jeg høre nogen hos dig diskutere
dette emne.
Kun den debat, der i det skjulte kan foregå på obskure hjørner af internettet,
er der plads til. Er det modsatte af heksejagt virkelig tavshed? Er tavshed
i sig selv en dyd?
Du spørger, hvorfor kirker stormes og ungdomshuse rives ned. Jeg spørger dig:
Hvor er dit ungdomshus? Og hvor er dit Christiania? Sidst jeg tjekkede,
havde du ingen af delene.
Og angående kirken, der blev ryddet. Ja, det var bestemt ingen sjov
oplevelse. Det skete jo som bekendt, fordi mange herhjemme var vrede over
udvisningen af irakiske asylansøgere.
Cirka 60 irakere havde søgt tilflugt i kirken og krævede, at vi gav dem asyl.
Vi diskuterede det i lang tid. Det var en intens debat. Alle deltog, og alle
tog stilling. Regeringen ville ikke give sig, og til sidst stormede politiet
kirken for at hente de afviste asylansøgere.
Nogle af de afviste er dog stadig her hos mig. Vi kiggede deres sager en
ekstra gang igennem og kunne godt se, at deres situation ikke så sikker nok
ud. Andre sendte vi tilbage.
Men dig, min storebror, hvad er det egentlig, du laver? På samme tid, hvor vi
diskuterede 282 irakiske asylansøgeres fremtid, hvor nogle af os valgte at
tage aktion og kæmpe for, at de fik asyl, på samme tid hvor vi diskuterede
frem og tilbage, fremsatte argumenter for og imod, hvad gjorde du så?
Du meddelte 4.000 afviste irakiske asylansøgere, at de skulle hjem, og tvangshjemsendte 323 af dem i ekspresfart uden nogen offentlig debat. Synes du, at det er bedre?
Jeg har tvangshjemsendt 60 irakere siden 2009, du har tvangshjemsendt mange, mange flere. Men indrømmet. Der var ingen kirke at storme hos dig, for der var ingen, der ulejligede sig med at besætte en til at starte med. Du havde freden og roen til at gøre dine gerninger i ly af nattens mørke. Er det virkelig mere nobelt?

Du spørger, om ytringsfriheden intet betyder for os i Danmark, og jeg må tage
mig til hovedet. Hvor har du været, storebroder?
Ytringsfriheden betyder alt for mig. Jeg gik igennem ild og vand for at
beskytte den. Herhjemme diskuterer vi konstant, hvad ytringsfrihed er, og
hvordan det skal forstås. Der går ikke en dag, uden at emnet er oppe at
vende.
Men når jeg kigger over på den anden side, så ser jeg dig censurere partiers
valgvideoer, hvis du ikke kan lide dem.
LÆS ARTIKELSvensk tv vil ikke vise nationalist-partis valgreklame
Jeg ser dig smide folk ud af fagforeninger, hvis de stemmer på de forkerte
partier. Jeg ser dig fyre gymnasielærere, hvis de er engagerede i det
forkerte parti. Jeg ser dig pege på folk og kalde dem ’racister’, hvis de
ikke er enige med dig. Jeg ser dig fyre en ishockeydommer, fordi han har
haft en Muhammedtegning på sin Facebookprofil.
Jeg ser dig smide en oversætter af harmløse mangategneserier i fængsel for
besiddelse af ’animeret børneporno’. Jeg ser dig udrense meningsafvigere
gennem intimidering, dæmonisering, social stigmatisering og magt.
Og angående din tolerance og respekt for det flerkulturelle: Jeg ser Malmøs jødiske befolkning skrumpe med 10 procent på et enkelt år pga. chikane, hetz og forfølgelser, mens byens borgmester intet gør.
Eller; det er forkert. Jeg har hørt ham bebrejde jøderne deres skæbne og kræve
af dem, at de skal tage afstand fra Israel. Jeg har også hørt denne
tvetungede eksistens kalde mig for racistisk og fremmedfjendsk, alt imens
han lader antisemitismen vokse uhæmmet i sin egen by.
Kære broder, vil du ikke nok forsøge at feje for din egen dør først? Det er
ikke for sent. Selv om der er fyldt godt op med skidt under din måtte, så
kan du stadig nå at kigge under den og se, hvad der ligger.
Kærlig hilsen, din lillebror, Danmark.
Se også
- Turbovækst hos de svenske Taleban-feminister 04. mar 00.01
- Debatbog om Sverige drager konklusioner i kikset gonzostil 03. mar 11.50
- Pas på den 'svenske bacille' 22. feb 15.11
- Åbent brev til Danmark fra Sverige 18. feb 15.17
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Guide: Københavns bedste havnespots
ibyen anbefaler
-
21. maj. 2012 KL. 09.58 Biografen Diktatoren
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
-
19. maj 00.26
-
18. maj 20.15
-
18. maj 11.23
-
18. maj 09.05
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
22. maj 08.45
-
21. maj 10.34
-
19. maj 20.37
-
22. maj 00.01
-
22. maj 08.59
-
22. maj 08.55
-
22. maj 10.42
-
21. maj 10.47
-
21. maj 20.28
-
21. maj 15.37
Mest læst i går
-
21. maj 10.34
-
20. maj 21.03
-
21. maj 10.47
-
20. maj 20.09
-
19. maj 20.37
-
20. maj 20.10
-
19. maj 18.55
-
21. maj 00.01
-
21. maj 20.28
-
21. maj 00.01
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR