Man skal ikke være sart, når man indtager moderne humor. Det gælder både stand-up, frække reklamer og tegneserier. Platheden er massiv over hele linjen, og plathed har også sin ret, f.eks. som provokerende modvægt til indgroet bornerthed. Men torsdagens Wulffmorgenthaler på Politikens kultursektions bagside overskred ikke bare bundlinjen. Den var ikke blot plat hinsides det, man troede var muligt. Det har striben før været. Platheden viste et klart nyt ansigt, nemlig den rene og skære menneskeforagts ansigt – hvis budskab er, at intet er helligt. Eller sagt på newspeak: Alle ytringer er tilladt. Kun straffeloven sætter grænser. Et mantra, der bliver slået fast og fast og fast, overalt og altid. Stribens pointe var, at menneskemishandlingen i Abu Ghraib-fængslet i Irak da også må have givet ofrene for torturen nogle seksuelle muligheder, mens den stod på.

Et er, at striben kan undfanges, tegnes og mailes. Det er galt nok, men ikke helt ubegribeligt, stribens hele tendens taget i betragtning.